Redningsskibet Esvagt Bravo er efter 39 års tjeneste blevet sendt på pension. Esvagt Bravo tilfører Esbjerg-selskabet ESVAGT, der siden 1981 har specialiseret sig i sikkerhed og support til søs, hvor selskabet servicerer både olie-, gas- og vindindustrien. Esvagt Bravo er især kendt for en redningsaktion i 1985, hvor otte besætningsmedlemmer blev bjærget fra en coaster i havsnød.
En redningsaktion måtte tirsdag iværksættes, efter at en redningsbåd fra Beredskabsstyrelsen med fem mand ombord kæntrede i Lillebælt. Der gik ca. 1½ time, inden beredskabsfolkene blev reddet i land. De var dog iført overlevelsesdragter og var kravlet op på bunden af redningsbåden, og ingen kom noget til.
Spørgsmålet om, hvem der egentlig har ansvaret, når der udføres redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, har gennem længere tid givet anledning til tvivl. Men efter drøftelser mellem forskellige statslige og kommunale myndigheder slår Beredskabsstyrelsen imidlertid fast, at det er brandvæsenerne, som har ansvaret for denne type redningsopgaver – medmindre der er tale om bjergning af druknede personer, for så er det en politiopgave.
Brandvæsenet i Fredericia overtager opgaven med at redde nødstedte til havs i Lillebælt. Tidligere stod Falck for den opgave, men Falck kunne ikke leve op til kommunens nye krav om at have redningsbåden på vej fra stationen til vandet senest fem minutter efter alarmen. Brandvæsenets søredningsberedskab kommer formentlig til at bestå af én båd, og et antal brandfolk skal så specialuddannes til opgaven.
Sikkerheden ved de danske badestrande sejler. Det mener en gruppe 3F-livreddere, der har henvendt sig til Line Barfod fra Enhedslisten. Hun har i forhandlingerne om et nyt beredskabsforlig bedt forsvarsministeren fastlægge, hvilken offentlig instans, der har ansvaret. Det handler både om ansvaret for, at strandene dækkes ind med livreddere – og at redningsudstyret er i orden.
Af økonomiske årsager vil det i fremtiden være deltidsbrandfolk og ikke reddere, der skal bemande en ny redningsvogn og en ny redningsbåd hos Falck i Maribo. Og blandt de fastansatte Falck-reddere er der utilfredshed med modellen, som de mener vil give længere udrykningstider og medvirke til at udhule beredskabet i Maribo.
Private søredningstjenester er skudt op som en slags Falck på havet, men der stilles ingen krav til deres mandskab, uddannelse og udstyr, som der gør i den offentlige søredningstjeneste. Det vil Dansk Sejlunion og dens 60.000 medlemmer have lavet om på. Unionen har henvendt sig til forsvarsminister Søren Gade (V) og erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) om problemet.
Politiets nye alarmcentral i Hillerød kan ikke alarmere den redningsbåd, som skal rykke ud ved drukneulykker og andre akutte ulykker til vands i Hørsholm Kommune. Alarmeringsproblemerne skyldes, at Hørsholm Kommune har valgt at indgå aftale med nabokommunen Søllerød om, at Søllerød Brandvæsens redningsbåd også skal dække Hørsholm Kommune. Den type aftaler kan alarmcentralens edb-system imidlertid ikke håndtere.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo