Klagenævn underkender SINE-sekretariatets nye kontrakt med Terma
Det var i strid med udbudsreglerne, da Rigspolitiets SINE-sekretariat sidste år indgik forlig med Terma og i den forbindelse tildelte Terma en ny kontrakt på levering af radiodispatcher og salg af servere til politiet. Det har Klagenævnet for Udbud afgjort. I første omgang koster det Rigspolitiet 60.000 kr. i sagsomkostninger, men afgørelsen åbner op for at klageren, firmaet Finn Frogne A/S, også kan kræve erstatning.