
Falck opgiver at køre siddende sygetransport – fyrer 570 medarbejdere
Falck siger nu farvel til endnu en af de traditionelle Falck-opgaver. Konkurrencen på den siddende sygetransport gør således, at Falck ikke længere selv vil udføre kørslerne, men i stedet anvende underleverandører. Det betyder, at Falck på landsplan må fyre 570 medarbejdere, heraf de 250 som følge af, at en kontrakt med Region Hovedstaden udløber.