Region giver Samariten ultimatum
Samariten skal skrive under på kontrakten med Region Midtjylland med det samme. Ellers vil regionen finde en anden operatør til de ambulancer, det svenske firma ellers skulle begynde at køre fra 1. september næste år. Det oplyser regionsformand Bent Hansen (S). Samtidig oplyser Region Hovedstaden, at regionen ikke har nogen som helst bekymringer om Samaritens evner til at køre ambulancer.