Børn overhører røgalarmer – mors stemme er mere effektiv
Mange børn op til 16 år sover videre, når røgalarmen går i gang. Det er dokumenteret i udenlandske videnskabelige afhandlinger, og det har fået de amerikanske sikkerhedsmyndigheder til at gøre opmærksom på fænomenet. Børnene registrerer lydene, men sorterer dem fra som irrelevante, og vågner derfor ikke. En anden undersøgelse tyder dog på, at der er en forholdvis simpel løsning: En optagelse af børnenes mors stemme er nemlig langt mere effektiv end røgalarmernes traditionelle alarmsignal.