Præhospital

Opruster med ekstra ambulance på Mors

Den 1. februar 2017 indsætter Falck en ekstra ambulance i Region Nordjyllands akutberedskab på Mors for at forkorte responstiderne for ambulancer i området. Region Nordjylland har siden ændringer i bl.a. sygehusberedskabet på hospitalet i Thisted kunnet konstatere, at der var en stigning i antallet af akutte ambulancekørsler på Mors med en lang responstid. Derfor er situationen blevet analyseret, og det er besluttet, at der indsættes et ekstra ambulanceberedskab på Mors.

Præhospital

Region Syddanmark manglede ambulancer i over 3.000 timer om måneden i 2016

Siden Region Syddanmark sidste år hjemtog ambulancekørslen fra BIOS, har regionen i gennemsnit manglet ambulancer i 3.000 timer om måneden. En opgørelse over den såkaldte nedetid – der fortæller, i hvilket omfang det krævede antal ambulancer ikke er bemandede – viser således, at der trods en tendens til forbedring fortsat er væsentligt færre ambulancer til rådighed end forudsat.

Præhospital

Fortsat pæne responstider i Nordjylland

De nordjyske ambulancer er stadig væsentligt hurtigere end regionens servicemål. Region Nordjyllands kontrakt med Falck stiller krav om, at ambulancerne i gennemsnit skal være fremme efter højest 9:12 minutter, men i 2. kvartal 2016 var ambulancerne i gennemsnit kun 8:32 minutter om at nå frem til patienterne.

Præhospital

Borgerne i Region Midtjylland får hurtigere ambulancehjælp

Mens flere andre regioner kæmper med stigende responstider for ambulancerne, så går det den modsatte vej i Region Midtjylland. Her blev responstiderne således forbedret i 2015, og på alle kørselsformer leveres der i dag hurtigere hjælp end servicemålene kræver. Der er blandt andet en øget brug af forkantsdisponering, som giver hurtigere ambulancer.

Præhospital

Pæne responstider i Region Syddanmark

Responstiderne i Region Syddanmark udvikler sig i den rigtige retning. Efter en nærmest katastrofal januar måned, hvor responstiderne i BIOS’ dækningsområder eksploderede, er responstiderne i februar faldet markant, således at det politisk vedtagne serviceniveau nu for første gang i lang tid overholdes i hele regionen.

Præhospital

73 ekstra ambulanceudrykninger fik syddanske responstider til at eksplodere

Den 1. september 2015 overtog Region Syddanmark ansvaret for at sikre, at der er nok ambulancer i regionen. Samme måned steg ambulancernes responstid voldsomt, hvis der sammenlignes med året før, men ifølge regionen skyldes det, at antallet af udrykninger steg tilsvarende kraftigt. En analyse af tallene viser imidlertid, at der i hele september 2015 kun var 73 flere akutte udrykninger end i september 2014.

Præhospital

Nordjyderne har fået hurtigere ambulanceudrykninger

Mens et stigende antal ambulanceudrykninger i flere andre regioner har ført til længere ventetid på ambulancerne, så går det den modsatte vej i Region Nordjylland. Her er ambulancerne de seneste måneder blevet markant hurtigere, og i gennemsnit når ambulancerne nu frem næsten 1 minut hurtigere end regionens servicemål.