Region Syddanmarks nye AMK-vagtcentral, som skal bygges på Odense Universitetshospital, bliver forsinket, efter at det har vist sig, at det planlagte byggeri ikke kan holde sig inden for budgettet. Byggeplanerne skal nu ændres, så vagtcentralen bliver mindre, og det giver en forsinkelse. Konsekvensen er, at der må indrettes en midlertidig vagtcentral på Ringe Sygehus, hvor det nye kontrolrumssystem skal installeres og testes.
Besparelser i Forsvaret skal ikke gå ud over det akutte beredskab, så nu vil Region Syddanmark investere i en fast afløserordning, hvor der indsættes en akutbil, hver gang Forsvarets lægebil i Oksbøl holder lukket – hvilket fremover vil ske i 72 døgn om året. Afløser-akutbilen vil koste Region Syddanmark ca. 600.000 kr. om året. Desuden vil regionen udbygge et projekt med hjemmesygeplejersker, der rykker ud ved sygdom og ulykker.
Ambulancerne i Region Syddanmark er stadig fremme væsentligt hurtigere end krævet. I Sønderjylland var responstiden i 2. kvartal således næsten 1½ minut bedre end de 9,8 minutter, som er kravet i kontrakten mellem Region Syddanmark og Falck, men også på Fyn, i Sydvestjylland og i Trekantsområdet er responstiderne faldet i forhold til 1. kvartal. Med en gennemsnitlig responstid på 6,13 minutter har Odense regionens hurtigste ambulancer – tæt fulgt af Fredericia og Esbjerg.
I sommerperioden har der været indsat en særlig paramedicinerbil i Oksbøl-området, efter at Forsvaret af spareårsager besluttede, at den lokale akutlægebil – der bemandes med læger fra Oksbøllejren – skulle holde sommerferie. Og det ekstra beredskab har været en succes med 42 udrykninger, herunder blandt andet en udrykning til en patient med hjertestop, der fik reetableret puls og vejrtrækning på stedet.
Den nye udrykningsordning i Varde Kommune, hvor hjemmesygeplejersker indgår i det præhospitale beredskab, har haft væsentligt færre udrykninger end ventet, og det gør også, at omkostningerne pr. tur ligger mærkbart over det forventede. I ordningens første fem måneder har hver tur således kostet næsten 7.000 kr., men en gennemgang af sygeplejerskernes indsatsjournaler viser samtidig, at der ofte er brug for deres indsats: Ved 33 procent af udrykningerne ydes der en egentlig behandling.
En akutbil bemandet med en paramediciner skal i sommerferien afløse den lægebil, som Forsvaret normalt rykker ud med fra Oksbøllejren. På grund af besparelser i Forsvarets Sundhedstjeneste vil lægebilen fremover holde ferielukket i 72 døgn om året, herunder i uge 29-31, og i en prøveperiode skal akutbilen derfor dække beredskabet med base på brandstationen i Oksbøl. Senere vil Region Syddanmark tage stilling til, om der skal etableres en permanent afløserordning.
Som den eneste region arbejder Region Syddanmark på at kunne bruge SINE, når ambulancerne melder patienter ind til sygehusene. Målet er, at sikkerheden øges – f.eks. i situationer, hvor mobilnettet er overbelastet – og at sygehuspersonalet får rutine i brugen af SINE-terminalerne. Der har dog været store problemer med den indendørs SINE-dækning, og derfor er der nu etableret en passiv antenneløsning. Det indebærer, at en udendørs antenne er blevet opstillet ved sygehusene. Antennen fanger signalet fra SINE-nettet og leder det indendørs via kabler.
I et halvt år har hjemmesygeplejerskerne i Varde Kommune været en del af det præhospitale beredskab i Region Syddanmark, og både i kommunen og regionen er der stor tilfredshed med ordningen, som i første omgang er et to-årigt forsøg. Statistikken viser, at sygeplejerskerne har en gennemsnitlig responstid på 5 minutter, og på de 42 udrykning, som er gennemført, er sygeplejerskerne kun i et enkelt tilfælde nået senere frem end ambulancen.
Kegnæs Frivillige Brandværn har udvidet beredskabet med en nødbehandlerbil, som fremover rykker ud ved sygdom og tilskadekomst på Sydals. Den nye nødbehandlerbil et etableret i et samarbejde mellem Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og brandværnet, og 13 af de lokale brandfolk har været på nødbehandlerkursus.
I dag indviede Region Syddanmark den nye akuthjælperordning på Langeland. Akuthjælperne skal sikre hurtig førstehjælp, og forventningen er, at de i gennemsnit kan være fremme hos patienterne ca. 6 minutter hurtigere end ambulancen. Akuthjælperne er udstyret med smartphones med GPS, og dermed kan AMK-vagtcentralen altid alarmere de nærmeste akuthjælpere, der sendes ud til både sygdom og ulykker, hvis det vurderes, at de kan gøre en forskel.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo