Præhospital

Aftale om kæmpe førstehjælperkorps er på plads – starter til efteråret

Region Syddanmarks regionsråd har nu godkendt en aftale med Dansk Folkehjælp, der over de kommende knap to år skal uddanne frivillige fra hele regionen i førstehjælp. Idéen er, at de frivillige bagefter skal opfordres til melde sig som førstehjælpere under Dansk Folkehjælp. Aftalen, der kan give regionen cirka 1.600 førstehjælpere, får de første deltagere i efteråret.

Præhospital

Ambulance Syd forventer underskud på op til 6 mio. kr.

Økonomien hos Region Syddanmarks ambulanceoperatør, Ambulance Syd, er behæftet med usikkerhed, da bogføringen endnu ikke kører regelmæssigt. Udgifter til overarbejde og indtag af flere redderelever ventes dog at kunne føre til, at budgettet overskrides med op til 6 mio. kr. Desuden vil det koste op til 7 mio. kr. ekstra at få afsluttet de lønsager fra BIOS-tiden, som redderne har ønsket revurderet.

Præhospital

Falck henter stort overskud i Responce

Den Falck-ejede ambulanceoperatør Responce fik i 2016 et rekordoverskud på 13,4 mio. kr. Året var præget af udviklingen i Region Syddanmark, hvor Responce nu står for ambulancekørslen i Trekantområdet, men også måtte assistere med ekstra beredskaber i andre dele af regionen, hvor BIOS havde problemer med at levere.

Præhospital

BIOS har efterladt gæld på 400 mio. kr.

Gælden i det konkursramte BIOS har nu passeret 400 mio. kr. Samtidig er aktiverne opgjort til kun 23 mio. kr., hvoraf størstedelen stammer fra konkursboets salg af ambulancer og andet materiel til Region Syddanmark. Dermed står kreditorerne til et stort tab, der især vil ramme den største kreditor, Region Syddanmark.

Præhospital

Vil give frivillige akuthjælpere adgang til at give tre slags medicin

Region Syddanmark har i dag 22 lokale akuthjælperordninger, hvor frivillige rykker ud til hjertestop og andre alvorlige sygdomstilfælde. Ordningerne er typisk etableret i områder, hvor ambulancerne har høj responstid, og nu er der udsigt til, at akuthjælperne får mulighed for at give tre slags medicin til patienterne. Region Syddanmark overvejer således at styrke akuthjælperordningerne ved at lade de frivillige give medicin, der kan modvirke allergisk chok, modvirke lav blodsukker hos diabetikere og øge overlevelsesmulighederne hos hjertepatienter.

Præhospital

Region Syddanmark var i tvivl om realismen af BIOS’ tilbud

Da Region Syddanmark i 2014 skulle tage stilling til de tre modtagne tilbud på ambulancekørslen, så kom regionen i tvivl om, hvorvidt BIOS’ tilbud var realistisk. Derfor blev der igangsat en vurdering af, om tilbuddet kunne betegnes som urealistisk lavt. Regionen blev imidlertid overbevist om, at tilbuddet var realistisk, fremgår det af en ny evaluering af ambulanceudbuddet.

Præhospital

Region skifter forklaring: Reddere skal ikke vurdere potentiale for genoplivning

Det vakte opsigt, da Region Syddanmarks præhospitale chef i sidste måned udtalte, at regionens ambulancereddere skal vurdere, om en hjertestoppatient kan behandles, inden der kan sendes den ekstra ambulance, som er forudsætningen for, at der kan iværksættes avanceret genoplivning. Men nu ændrer regionen forklaring: Det er en ambulancelæge, der skal beslutte, hvilken indsats, som skal iværksættes.

Præhospital

Erklæret død i hjemmet af akutlægen: Viste livstegn på sygehuset

En undersøgelse skal nu vise, om en mand, der den 31. januar 2017 blev indbragt til Odense Universitetshospital efter at være blevet erklæret død af en akutlæge, rent faktisk var død. På sygehuset blev manden anbragt på den såkaldte intervalstue, hvor afdøde patienter skal være, indtil der er sikre dødstegn, og her så en sygeplejerske, at manden bevægede sig. Han blev herefter forsøgt genoplivet, men forgæves.

Præhospital

Præhospital chef: Reddere skal ikke behandle hjertestop efter 10-12 minutter

Hvis ambulanceredderne i Region Syddanmark efter 10-12 minutter kommer frem til en patient med hjertestop, som ikke har fået førstehjælp, så skal de ikke iværksætte behandling af patienten, for det giver ikke mening. Sådan lyder udmeldingen fra regionens præhospitale chef, Gitte Jørgensen. Samtidig har regionen slået fast, at der først må sendes en ekstra ambulance ved hjertestop, hvis redderne er nået frem og har vurderet, at patienten kan behandles.