Den Falck-ejede ambulanceoperatør Responce fik i 2016 et rekordoverskud på 13,4 mio. kr. Året var præget af udviklingen i Region Syddanmark, hvor Responce nu står for ambulancekørslen i Trekantområdet, men også måtte assistere med ekstra beredskaber i andre dele af regionen, hvor BIOS havde problemer med at levere.
Gælden i det konkursramte BIOS har nu passeret 400 mio. kr. Samtidig er aktiverne opgjort til kun 23 mio. kr., hvoraf størstedelen stammer fra konkursboets salg af ambulancer og andet materiel til Region Syddanmark. Dermed står kreditorerne til et stort tab, der især vil ramme den største kreditor, Region Syddanmark.
Region Syddanmark har i dag 22 lokale akuthjælperordninger, hvor frivillige rykker ud til hjertestop og andre alvorlige sygdomstilfælde. Ordningerne er typisk etableret i områder, hvor ambulancerne har høj responstid, og nu er der udsigt til, at akuthjælperne får mulighed for at give tre slags medicin til patienterne. Region Syddanmark overvejer således at styrke akuthjælperordningerne ved at lade de frivillige give medicin, der kan modvirke allergisk chok, modvirke lav blodsukker hos diabetikere og øge overlevelsesmulighederne hos hjertepatienter.
Indenfor de kommende par år skal 1.600 borgere i Region Syddanmark tilknyttes en førstehjælperordning, hvor de via en app kan tilkaldes, hvis der sker en hjertestop i deres lokalområde. Alle borgere, der har taget et førstehjælpskursus indenfor de seneste to år, kan blive tilmeldt ordningen, som også vil kunne omfatte sundhedspersonale.
Da Region Syddanmark i 2014 skulle tage stilling til de tre modtagne tilbud på ambulancekørslen, så kom regionen i tvivl om, hvorvidt BIOS’ tilbud var realistisk. Derfor blev der igangsat en vurdering af, om tilbuddet kunne betegnes som urealistisk lavt. Regionen blev imidlertid overbevist om, at tilbuddet var realistisk, fremgår det af en ny evaluering af ambulanceudbuddet.
Det vakte opsigt, da Region Syddanmarks præhospitale chef i sidste måned udtalte, at regionens ambulancereddere skal vurdere, om en hjertestoppatient kan behandles, inden der kan sendes den ekstra ambulance, som er forudsætningen for, at der kan iværksættes avanceret genoplivning. Men nu ændrer regionen forklaring: Det er en ambulancelæge, der skal beslutte, hvilken indsats, som skal iværksættes.
En undersøgelse skal nu vise, om en mand, der den 31. januar 2017 blev indbragt til Odense Universitetshospital efter at være blevet erklæret død af en akutlæge, rent faktisk var død. På sygehuset blev manden anbragt på den såkaldte intervalstue, hvor afdøde patienter skal være, indtil der er sikre dødstegn, og her så en sygeplejerske, at manden bevægede sig. Han blev herefter forsøgt genoplivet, men forgæves.
Hvis ambulanceredderne i Region Syddanmark efter 10-12 minutter kommer frem til en patient med hjertestop, som ikke har fået førstehjælp, så skal de ikke iværksætte behandling af patienten, for det giver ikke mening. Sådan lyder udmeldingen fra regionens præhospitale chef, Gitte Jørgensen. Samtidig har regionen slået fast, at der først må sendes en ekstra ambulance ved hjertestop, hvis redderne er nået frem og har vurderet, at patienten kan behandles.
Det var en finke, der røg af panden. Det fortæller formanden for Region Syddanmarks præhospitale udvalg, Thyge Nielsen, efter at der i weekenden har været stor debat om et interview med udvalgsformanden. I interviewet forsvarede Thyge Nielsen BIOS’ midlertidige nedlæggelser af paramedicinerbemandede akutbiler ved at sige, at ”akutbilen groft sagt ikke kan lave andet end førstehjælp”.
Efter alt at dømme bliver det ikke Trekantområdet, som skal aflevere en ambulance for at finansiere en ekstra ambulance på Fyn. Region Syddanmark havde ellers lagt op til, at nedlæggelsen af en ambulance i Kolding skulle finansiere en ekstra ambulance på Fyn, men efter massive protester fra blandt andet ambulanceredderne vil regionen finde finansieringen andre steder.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo