Præhospital

Ankestyrelsen: I orden at regionsrådsformand selv traf afgørelse om BIOS

I de hektiske dage op til BIOS’ konkurs traf regionsrådsformand Stephanie Lose selv en række centrale beslutninger i sagen. Det syddanske regionsråd blev ikke involveret i beslutningerne, men blev først orienteret efterfølgende. Den fremgangsmåde var imidlertid i orden, idet beslutningerne var af uopsættelig karakter. Det konkluderer Ankestyrelsen efter flere års sagsbehandling.

Præhospital

Myndigheder: Falck overtrådte konkurrencelovgivningen i BIOS-sagen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at Falck overtrådte konkurrencelovgivningen i forbindelse med BIOS-sagen i 2014. Det fremgår af en såkaldt klagepunktsmeddelelse. Falck erkender, at dele af styrelsens sag er pinlig læsning, og at der var problemer med den måde, som Falck optrådte på, men koncernen nægter fortsat at have overtrådt lovgivningen.

Præhospital

Tempo 100-ambulancer i Syddanmark vil koste 8 timer ekstra om dagen

Hvis ambulancerne i Region Syddanmark får Tempo 100-godkendelser, så vil de kunne medbringe mere og bedre udstyr. Til gengæld vil de skulle køre langsommere på motorvejene, når de ikke kører udrykningskørsel, og en ny beregning viser, at ambulancerne dermed vil skulle tilbringe ca. 8 timer ekstra på vejen hver dag. Samtidig vil ændringen formentlig ikke kunne ske uden et nyt udbud.

Præhospital

Responce betalte 23.050 kr. i bod i 2017

Responces ambulancer i Trekantområdet er gode til at overholde Region Syddanmarks krav til både oppetid og mobiliseringstid. En ny opgørelse viser således, at Responce i 2017 ikke blev pålagt bod for nedetid, mens overskridelser af mobiliseringstiden kostede 23.050 kr. i samlet bod. Ambulance Syd har markant flere overskridelser, men er fritaget for at betale bod.

Præhospital

Udvalgsformand: Nærliggende at hjemtage ambulancekørslen

Region Syddanmark har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage dele af ambulancedriften, og derfor kunne det være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen. Det siger formanden for det præhospitale udvalg, Mads Skau (V). Et næsten enigt regionsråd har dog besluttet at forlænge den nuværende kontrakt med Responce til 2025.