Mange Falck-stationer kan være på vej mod lukning
Med Region Sjællands overraskende beslutning om helt at sige farvel til Falck som ambulanceoperatør, kan mange af Falcks stationer i regionen være på vej mod en lukning. I de byer, hvor Falck ikke har brandslukning, er det en meget stor del af de lokale Falck-stationers eksistensgrundlag, som falder bort, og stationerne i de byer, hvor Falck står for brandslukningen, vil i stort omfang kunne blive reduceret til rene brandstationer.