To regionspolitikere vil stemme nej til udbudsresultat
Et socialdemokratisk og et konservativt medlem af regionsrådet i Region Sjælland melder nu ud, at de vil stemme nej til at overlade ambulancekørselen i størstedelen af regionen til Samariten, hvis de ikke får svar på en række kritiske spørgsmål. Det ser dog fortsat ud til, at der er et solidt flertal for at følge indstillingen fra regionens forretningsudvalg, og blandt flere politikere er Falcks ledelse blevet grundig upopulær på grund af Falcks kommentarer til det ellers fortrolige udbudsforløb.