
Ny præhospital visitationsenhed indsat i Aalborg
En ny udkørende elbil med paramedicinere rykker fremover direkte ud til patienter i Aalborg og omegn. Region Nordjylland har allerede gode erfaringer fra lignende projekter, og den nye enhed får positiv betydning for patienterne, der i mange tilfælde vil kunne undgå en indlæggelse. Samtidig frigiver det ambulancer til mere akutte opgaver.