Den nye evalueringsrapport om Region Nordjyllands akutbil i Thisted viser, at paramedicinere er et værdifuldt præhospitalt værktøj, og at anæstesisygeplejersker som samtidigt supplement til paramedicinere ikke giver nogen synergi i behandlingen af patienten. Det skriver formanden for Dansk Paramedicinsk Selskab, Morten Kelsen, i dette debatindlæg.
Dansk Sygeplejeråd har kritiseret præmisserne i den nye evaluering af akutbilen i Thisted, hvor det ifølge sygeplejerskerne blandt andet har været paramedicinernes rutiner, der har præget håndtering af patient og skadested i den forsøgsperiode, hvor både paramediciner og anæstesisygeplejerske har bemandet akutbilen. Men i flere tilfælde er det anæstesisygeplejerskerne selv, der har sagt fra over for at anvende det specielle udstyr, der findes til observation og overvågning af patienterne præhospitalt. Det oplyser Reddernes Udviklingssekretariat, der dog anerkender, at sygeplejerskerne har en god uddannelse med kompetencer indenfor diagnosticering og medicinering.
Den nye evaluering af den paramediciner- og sygeplejerskebemandede akutbil i Thisted er grundlæggende lødig. Der anerkender Dansk Sygeplejeråd (DSR), som dog også mener, at der er problemer med præmisserne, som fører til, at sygeplejerskernes effekt ikke slår igennem i evalueringen. Derfor vil sygeplejerskerne have regionspolitikerne til at bevare sygeplejerskebemandingen i Thisted – i hvert fald indtil endnu en analyse er klar.
Brug af anæstesisygeplejersker i akutbiler, som også bemandes med paramedicinere, tilfører kun i begrænset omfang yderligere kvalitet til det akutte beredskab. Det viser en ny evaluering af et forsøg i Region Nordjylland, hvor anæstesisygeplejersker har deltaget i udrykninger sammen med paramedicinere. Anæstesisygeplejerskerne og paramedicinernes kompetencer overlapper i vid udstrækning hinanden. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt, hvis en af de to faggrupper er repræsenteret under udrykning, konkluderer evalueringen, der også slår fast, at indførelsen af paramedicinere har givet højere kvalitet i beredskabet.
Når akutlægehelikopteren lander på de særlige helipads på Aarhus Universitetshospital i Skejby eller på Rigshospitalet, går der i gennemsnit 4 minutter fra landingen og til patienten er fremme på hospitalsafdelingen. Men på de øvrige sygehuse, hvor der ikke er helipads, skal patienterne transporteres med ambulance fra en landingsplads til sygehuset, og det koster dyrebare minutter. I Aalborg går der 10 minutter, inden patienten er fremme på hospitalet, og skal patienten til Aarhus Universitetshospitals afdeling på Nørrebrogade, giver det 15 minutters transporttid.
Region Midtjylland og Region Nordjyllands fælles lægehelikopter med base i Karup redder formentlig liv. En ny evalueringsrapport har godt nok ikke vurderet patienternes overlevelse, men rapporten viser, at patienter med alvorlig sygdom eller alvorlige kvæstelser når hurtigere frem til sygehuset, når de transporteres med lægehelikopteren end når de transporteres med ambulance. Datagrundlaget er dog meget begrænset, da der reelt kun er analyseret data for 36 patienter.
Ambulancernes responstider i Region Nordjylland fortsætter med at falde, og de er nu markant bedre end de krav, som regionen stiller i sin kontrakt med Falck. I det seneste kvartal var den gennemsnitlige responstid på 8:34 minutter, hvilket er 5 sekunder bedre end kvartalet før. Regionens krav er en gennemsnitlige responstid på maksimalt 9:12 minutter.
Uddannelsen af ambulancereddere skal styrkes, men det skal ske ved, at uddannelsen afsluttes på behandlerniveau – og ikke ved at ændre uddannelsens faglige indgang, således at den bliver en sundhedsuddannelse. Sådan lyder reaktionen fra reddernes faglige organisation, 3F, efter at Region Nordjylland har udtrykt ønske om en ændring af uddannelsen.
Region Nordjyllands nuværende ambulancekontrakt med Falck udløber i marts 2014, og dermed skal ambulancekørslen i udbud i løbet af 2013. Regionen har derfor startet forberedelserne til det nye udbud, hvor en række spørgsmål skal afklares. Regionen overvejer således, om man skal gå væk fra den nuværende model, hvor ambulanceoperatøren bestemmer antallet af ambulancer og deres placering, og det overvejes, om der skal indføres maksimale responstider. Samtidig kan udbuddet betyde, at de nuværende akutbiler nedlægges, og at ambulancer bemandes med paramedicinere. Og så vil regionen gerne have ændret behandleruddannelsen fra en transportuddannelse til en sundhedsuddannelse, der koordineres med SOSU-uddannelserne.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo