
Minister kritiserer det præhospitale beredskab i Nordjylland
Der er gevaldige udfordringer, og der er rum for forbedring. Sådan karakteriserer sundhedsminister Ellen Trane Nørby det præhospitale beredskab i Region Nordjylland. Ministeren giver udtryk for, at hun er bekymret for, at den nordjyske region er dårligere til at drive det præhospitale beredskab end de øvrige regioner, og derfor overvejer hun nu, om midlerne til beredskabet skal tildeles i særlige puljer – og ikke som et generelt bloktilskud.