Den nye ordning med sygeplejersker på AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland giver færre ambulanceudrykninger. Efter at Region Midtjylland har fået sundhedsfaglige visitatorer – i form af sygeplejersker og ambulancereddere – på AMK-vagtcentralen i Aarhus, er andelen af udrykninger, der klassificeres som kørsel A, således faldet mærkbart. Men paradoksalt nok stiger responstiden.
Den nye lægehelikopter i Karup, som blev sat i drift den 1. juni 2011, har snart passeret de første 500 flyvninger. Men selv om helikopteren formelt er fælles for Region Midtjylland og Region Nordjylland, er den en sjælden gæst i det nordjyske, hvor der kun har været 60 flyvninger. Det vil Region Nordjylland nu gøre noget ved.
De første 70 akuthjælpere i Region Midtjylland er snart klar til at rykke ud i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner. Som i de øvrige regioner er akuthjælperne frivillige borgere, der alarmeres via SMS og derefter skynder sig til et centralt placeret skab, hvor de henter det nødvendige udstyr. Det er ambulancebehandlere og paramedicinere fra Responce, som har uddannet akuthjælperne, og det er også Responce, som skal servicere de otte satellitovervågede skabe med udstyr, således at der altid er fuldt funktionsdygtige hjertestartere til rådighed for akuthjælperne.
Den særlige udrykningsbil i Karup skal videreføres, men vilkårene for de tilknyttede nødbehandlere skal ændres væsentligt. Sådan lyder oplægget fra Region Midtjylland, der først og fremmest vil inddrage nødbehandlernes løn, så de fremover skal bemande udrykningsbilen på frivillig basis. Det skal give en besparelse på omkring 0,5 mio. kr. om året.
Hvis et nyfødt barn i Region Midtjylland har behov for en mere avanceret behandling, end det lokale hospital kan give, så ringer personalet efter regionens neonatale transportordning – også kendt som babyambulancen. Transportordningen sender et transporthold ud, der typisk består af en speciallæge og en neonatalsygeplejerske fra Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 339 børn fik hjælp i 2010.
Tirsdag indgik et bredt politisk flertal i Region Midtjylland en aftale om budgettet for 2012. I det nye budget bliver regionens sundhedsudgifter øget med 459 mio. kr., og heraf går 15,7 mio. kr. til det præhospitale beredskab. De ekstra penge skal gøre det muligt at øge driftstiden for akutlægebilerne i Randers og Horsens, så de fremover bliver døgnbemandede. Måske kommer der også paramedicinere på nogle af regionens ambulancer, men først efter næste udbudsrunde.
Siden den store omlægning af det danske ambulanceberedskab i 2009 er ambulancerne i København blevet langsommere, mens borgerne i mange af Region Hovedstadens mindre byer nu får hurtigere ambulancehjælp. Den samme tendens ses nu også i Region Midtjylland, hvor de store byer som Aarhus, Herning, Holstebro, Horsens, Randers og Viborg oplever stigende responstider, mens responstiderne er faldet mærkbart i en række af de mindre kommuner.
Det bliver et konsortium bestående af selskaberne Intergraph, IBM og Frequentis, som skal levere kontrolrumsløsninger til AMK-vagtcentralerne i regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Leverancen af kontrolrumsløsningerne starter i denne måned og består af fem delleverancer, hvoraf den sidste finder sted i december 2012. For Region Midtjylland kommer det nye udstyr til at koste 32 mio. kr., hvortil kommer driftsudgifter på i alt 30 mio. kr. i de kommende fire år.
Det var tilsyneladende Responces tyske hovedaktionær, ambulanceoperatøren GARD, som i 2010 forlangte, at selskabets omsætning skulle øges med 13 mio. kr. – ellers ville GARD trække stikket. Det førte så til de fornyede forhandlinger mellem Region Midtjylland og Responce, der resulterede i, at Responce fik præcis de 13 mio. kr. ekstra, som de tyske ejere havde krævet. Samtidig er det kommet frem, at Responce allerede 16 dage efter kontraktens start selv erkendte, at selskabet havde givet et tilbud, som ikke kunne dække omkostningerne.
I juli 2010 fik ambulanceoperatøren Responce udvidet sin kontrakt med Region Midtjylland med 13,7 mio. kr. Dengang var regionens forklaring til offentligheden, at ekstrabetalingen havde baggrund i en omlægning af beredskabet i Horsens-området. Men nu er det kommet frem, at den ekstra betaling reelt skete for at sikre, at Responce kunne overleve. I marts 2010 – kun tre måneder efter at selskabets kontrakt med regionen trådte i kraft – havde Responce nemlig meddelt, at selskabet var i akut pengenød og måske måtte trække sig fra kontrakten. Derefter blev kontrakten ændret, men ved at øge betalingen med et så stort beløb har Region Midtjylland formentlig overtrådt udbudsreglerne.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo