Præhospital

Endnu flere lokale førstehjælpere på vej i Region Midtjylland

I Region Midtjylland rykker lokale førstehjælpere ud til hjertestop eller mistanke herom i regionens yderområder. Den første ordning blev etablere i 2011, og nye ordninger er netop startet op i Ørnhøj, Klejtrup og Juelsminde. Nu er yderligere fire ordninger på vej, nemlig i Ry, Nimtofte, Knebel og Spjald. De ventes at kunne rykke ud i løbet af efteråret.

Præhospital

Efter donation: Sociolance fortsætter i yderligere to år

Hver dag modtager Præhospitalet i Region Midtjylland alarmopkald fra sårbare borgere, som ofte har mere brug for social og psykisk støtte end en ambulance. Derfor har regionen indsat en såkaldt sociolance, der sikrer bedre hjælp til de udsatte borgere. En ny donation betyder, at sociolancen kan fortsætte i yderligere to år – og måske med styrket samarbejde med kommunerne.

Præhospital

Lægebil medbringer nu frisk blod

Lægebilen i Aarhus medbringer nu som den første af Region Midtjyllands lægebiler friske blodprodukter, der giver nye behandlingsmuligheder. Blodet skal hjælpe patienter, der er kommet alvorligt til skade f.eks. i trafikken eller af andre årsager er i risiko for at forbløde. Regionen har valgt at køre med friske, flydende blodprodukter, selv om de skal skiftes ud løbende.

Præhospital

Vil undersøge effekten af akutlægebiler og akutbiler

Sammenlignet med de øvrige regioner har Region Midtjylland i dag et forholdsvis fintmasket net af akutlægebiler og akutbiler. En reduktion af beredskabet har flere gange været i spil i forbindelse med regionens budgetforhandlinger, men nu vil Region Midtjylland gennemføre en større analyse af, om akutlægebilerne og akutbilerne er pengene værd.

Præhospital

Også Ry får nu frivilligt førstehjælperkorps

Skanderborg Kommune og Region Midtjylland har aftalt, at der skal etableres et frivilligt førstehjælperkorps i Ry-området som supplement til ambulancetjenesten. Det skal afhjælpe lange responstider i området og dermed skabe øget tryghed. Skanderborg Kommune skal hjælpe med at skaffe et tilstrækkeligt antal frivillige, som kan indgå i det aktive beredskab.

Præhospital

Mols får endnu et 112-førstehjælperkorps

Et korps af uddannede frivillige førstehjælpere skal skabe øget tryghed i Knebel-området på Mols, hvor den mangeårige udrykningslæge sagde op og stoppede ved udgangen af 2016. Region Midtjylland driver allerede to korps af 112-førstehjælpere på Mols, nemlig i Tved og på Helgenæs. Gode erfaringer derfra har banet vejen for det kommende korps til Knebel-området.

Præhospital

Læger får flere opgaver på AMK-vagtcentral

Region Midtjylland har opgraderet den lægefaglige indsats på AMK-vagtcentralen i Aarhus. Siden starten af april har den vagthavende AMK-læge således fået en række nye opgaver, som blandt andet omfatter vejledning ved interhospitale transporter, afslutning af patienter i hjemmet samt afgørelse i de situationer, hvor der samtidigt er brug for akutlægehelikopteren flere steder.