Forventer problemfri overgang til nye ambulancekontrakter
Mens Region Syddanmark efter fem måneder stadig kæmper med at få stabiliseret ambulancedriften efter overgang til nye ambulanceoperatører, så ser det ud til, at den tilsvarende – men også mindre omfattende – overgang i Region Hovedstaden kommer til at forløbe uden problemer. De nye operatører har således ansat tilstrækkeligt personale og har besat alle vagtplaner fuldt ud.