Slagelse Kommune risikerer kæmperegning efter mislykket beredskabsfusion
Der er en stor faktura på vej til Slagelse Kommune. Afsenderen er det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen, og baggrunden er Slagelses beslutning om at forlade brandvæsenet få dage før, at det blev en realitet. De øvrige kommuner, som nu indgår i brandvæsenet, har besluttet, at Slagelse Kommune skal betale alle de udgifter, som kommunens beslutning har medført.