Brandfolk er bekymrede for ny dimensionering på Midt- og Sydsjælland
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning har igangsat arbejdet med en ny dimensionering af beredskabet, og et første oplæg til det fremtidige serviceniveau er nu blevet præsenteret. Men oplægget er problematisk, mener alle personalegrupperne i beredskabet, som har sendt bekymringsnotater til politikerne. Brandfolkene mener, at ambitionsniveauet er for lavt – og at det er for nedadgående.