Redningsberedskabets Strukturreform
Kommune tvinges til at sælge brandkøretøjer
Som en af de efterhånden få kommuner i landet har Ringsted Kommune hidtil valgt at købe sine brandkøretøjer frem for at lease dem. Men det giver et problem i forhold til det kommende Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, som Ringsted Kommune kommer til at indgå i. De øvrige kommuner har nemlig leaset deres køretøjer, og derfor tvinges Ringsted nu til at sælge køretøjerne.
Ekspert: Spild af penge at have katastrofeberedskab på standby
Flere politikere vil rulle besparelserne på beredskabet tilbage efter advarsler om, at Danmark er på vej til at blive dårligere rustet ved et terrorangreb. Men man skal passe på med at overforsikre sig mod de helt store katastrofer, påpeger ekspert. Danmark kommer nemlig aldrig til at være gearet til at håndtere de allerstørste katastrofer alene.
Tæt på fælles sydsjællandsk beredskab
Alt tyder på, at Ringsted, Næstved, Faxe og Vordingborg fra 1. april 2015 får et fælles beredskab. Dermed bliver de fire kommuner blandt de første, der får etableret en af de nye beredskabsenheder. Før sammenlægningen bliver en realitet, skal byrådene i de respektive kommuner dog sige ja til det strukturforslag, som en politisk arbejdsgruppe har lagt frem.
Nyt storkøbenhavnsk beredskab skal have fokus på udbud af beredskabsopgaver
En række beredskabsopgaver i Storkøbenhavn kan snart være på vej i udbud. I hvert fald er de ni kommuner, som er gået sammen om et fælles beredskab, enige om, at en af beredskabets første opgaver bliver at lave en strategi for udbud – og at det skal overvejes at fastsætte bindende mindstekrav om, hvor mange opgaver, som skal i udbud.
Sønderjyske kommuner må opgive samarbejdsmodel
Hvis det stod til de fire sønderjyske kommuner, så skulle deres beredskaber ikke lægges sammen. I stedet har kommunerne ønsket at etablere et tæt og forpligtende samarbejde, hvor den lokale forankring og det tætte samarbejde med de frivillige brandværn blev bevaret. Men den model er blevet skudt ned af KL, så nu etableres – som i resten af landet – en fælles beredskabsenhed.
Konservative: Drop besparelser på beredskabet
Hvis det kommende valg fører til et regeringsskifte, så bliver de planlagte besparelser på det statslige beredskab måske helt sløjfet. I hvert fald vil Det Konservative Folkeparti som led i en ny antiterrorplan opgive besparelserne og endda styrke beredskabet. Ifølge partiet vil Danmark nemlig ved større terrorangreb være afhængig af det statslige beredskabs indsats.
Kommuner beklager at den statslige beredskabsstruktur ikke er på plads
Det er meget beklageligt, at det endnu ikke er afklaret, hvordan det statslige beredskab skal se ud i fremtiden. Sådan lyder det fra KL, som mener, at den manglende afklaring gør det vanskeligere at få etableret de nye beredskabsenheder. Kommunerne ved nemlig endnu ikke, hvilke statslige opgaver, som beredskabsenhederne skal overtage.
Nye beredskaber får lov til at leje brandstationer fra kommuner
En af de juridiske forhindringer for etableringen af de nye beredskabsenheder er nu blevet ryddet af vejen. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har besluttet at give beredskabsenhederne lov til at leje eksisterende brandstationer hos kommunerne. Uden den dispensation ville enhederne have været nødt til at deponere penge svarende til brandstationernes værdi.