Brandvæsen

KL: Stadig grundlag for bæredygtige kommunale beredskabsenheder

Selv om regeringen har besluttet, at der ikke skal nedlægges statslige beredskabscentre, er der stadig grundlag for, at de nye kommunale beredskabsenheder bliver bæredygtige og får skabt tværkommunal synergi. Det mener KL, som har noteret sig den nye udmelding fra regeringen – og til gengæld nu forventer, at der bliver sat fuld fart på det lovgivningsarbejde, som skal fjerne barriererne for beredskabsenhederne.

Brandvæsen

Kommuner går i krig med Beredskabsstyrelsen efter underkendelse af dimensionering

Staten kræver, at kommunerne sparer store millionbeløb på beredskaberne, men samtidig stiller staten – i skikkelse af Beredskabsstyrelsen – skærpede krav til beredskabernes serviceniveau. Det er dilemmaet for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner, der nu går til forsvarsministeren, efter at Beredskabsstyrelsen reelt har skudt kommunernes nye dimensioneringsplan ned.

Brandvæsen

Alle kommuner har nu godkendt etableringen af Beredskab Fyn

Byrådene i alle ni ejerkommuner har nu vedtaget at etablere Beredskab Fyn, der fra den 1. januar 2016 varetager beredskabsarbejdet på størstedelen af Fyn. Også organiseringen er faldet på plads, så de ni kommunale beredskaber fra nytår bliver til ét fælles beredskab, der har som mål, at borgerne ikke kommer til at mærke nogen forskel i forhold til i dag.

Brandvæsen

Helsingør overvejer at skifte beredskab efter strid med nabokommuner

En stadigt mere bitter strid mellem ejerkommunerne bag Nordsjællands Brandvæsen ender måske med, at Helsingør Kommune forlader beredskabet til fordel for naboberedskabet Frederiksborg Brand & Redning. Det ventes, at Helsingør stemmer nej til Nordsjællands Brandvæsens nye risikobaserede dimensionering, og samtidig mener beredskabsdirektøren, at Helsingørs borgmester retter personlige angreb mod ham.

Brandvæsen

Nordjysk enighed om nyt beredskabs organisering

De 11 nordjyske kommuner er blevet enige om, hvordan det kommende Nordjyllands Beredskab skal organiseres. Samtidig ser det ud til, at samtlige kommuner fortsat ønsker at være med i beredskabet. Der var ellers til det sidste usikkerhed om, hvorvidt især Morsø kommune ville ønske at stå udenfor på grund af utilfredshed med manglende lokal forankring.

Brandvæsen

Finanslovsaftale: Beredskabsbesparelser fastholdes

Selv om flere partier de seneste måneder har udtrykt stor skepsis over for de planlagte besparelser på det statslige beredskab, så ser det nu ud til, at besparelserne bliver en realitet. I den netop indgåede finanslovsaftale er der således ikke afsat ekstra midler til beredskabet. Derimod skal der investeres i at styrke det præhospitale beredskab i områder med lang responstid.

Brandvæsen

Tidsskriftet Brandvæsen lukker efter 13 år

Til december udkommer den sidste udgave af tidsskiftet Brandvæsen, der i 13 år er blevet udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. I stedet vil beredskabscheferne fremover kommunikere via hjemmeside og sociale medier. Samtidig skifter foreningen udadtil navn til Danske Beredskaber.

Brandvæsen

København bliver vagtcentral for Beredskab Øst

Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral får fra årsskiftet udvidet sit dækningsområde betydeligt. En ny samarbejdsaftale betyder, at alarm- og vagtcentralen fremover også skal dække de fem kommuner, som er gået sammen i Beredskab Øst. I forvejen er der indgået aftale om, at den københavnske central skal dække Østsjællands Beredskab.

Brandvæsen

Sjællandsk vagtcentral opgivet – indtil videre

Planen om at oprette en fælles vagtcentral for brandvæsenerne i Region Sjælland er indtil videre opgivet. Planen var ellers, at de fire nye brandvæsener i regionen ville gå sammen om en vagtcentral, der skulle dele lokaler med Region Sjællands AMK-vagtcentral, men i stedet ser det ud til, at hvert brandvæsen vælger sin egen løsning.