I 2014 aftalte den daværende regering og KL, at landets dengang 87 brandvæsener skulle lægges sammen til maksimalt 20 nye beredskabsenheder. Men siden dengang har en række kommuner valgt at forlade beredskabsenhederne og oprette egne brandvæsener. Fra nytår får Danmark yderligere tre nye brandvæsener, og næste nytår genopstår mindst ét brandvæsen.
Dansk Folkeparti åbnede i sidste måned op for, at staten kunne overtage de kommunale beredskaber. Men debatten burde i stedet handle om, hvordan man kan sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne – frem for at statsliggøre beredskaberne og trække dem endnu længere væk fra borgerne. Det skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i dette debatindlæg.
En række kommuner har enten forladt de fælleskommunale brandvæsener eller overvejer at gøre det. Dermed står mange ansatte i beredskaberne igen overfor uvished og usikkerhed om deres fremtidige arbejdsforhold og arbejdsvilkår. Derfor mener Dansk Folkeparti, at regeringen bør genoverveje strukturreformen af beredskabet – og eventuelt lade staten overtage brandvæsenerne.
Det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab har fundet besparelser på 7,5 mio. kr., der svarer til reduktionen i bloktilskuddet til ejerkommunerne. Hvis der som forudsat skal spares yderligere 10 mio. kr., vil det imidlertid medføre lukning af ni nordjyske brandstationer. Men Nordjyllands Beredskab ønsker tværtimod at få øget budgettet med 6 mio. kr.
Kommunerne får ikke lov til at flytte behandlingen af byggesager til de fælleskommunale beredskaber. Det slår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fast. KL havde ellers ønsket, at der i nye regler blev givet mulighed for at flytte sagsbehandlingen i byggesager til beredskaberne, men det har en række erhvervsorganisationer modsat sig – og dem vælger ministeren at lytte til.
Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.
En voldsom spareplan, der ville reducere Trekantområdets Brandvæsens budget med over en fjerdedel, ser nu ud til at blive opgivet. I stedet for 25 mio. kr. skal det fælleskommunale brandvæsen nu kun spare 13 mio. kr., og besparelsen indfases gradvist frem til 2022. Det skal sikre, at brandvæsenets serviceniveau kan opretholdes.
Når KL sagde ja til at sammenlægge de kommunale beredskaber og finde besparelser på 175 mio. kr., så var det ifølge KL fordi staten samtidig lovede at overføre opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber. Den overførsel er imidlertid ikke sket, og derfor melder KL nu ud, at de i årets økonomiforhandlinger med regeringen vil kræve flere penge til beredskaberne.
Både borgmestre og kommunaldirektører i vestegnskommunerne Vallensbæk, Høje-Taastrup og Ishøj var advaret om, at der ikke var et økonomisk eller beredskabsfagligt rationale i et fælles beredskab sammen med fem kommuner i Region Sjælland. Det fortæller Vallensbæk tidligere beredskabschef, der betegner dannelsen af Østsjællands Beredskab som en katastrofe, der har ødelagt beredskabet.
Det er ikke kun i Roskilde Kommune, at der er utilfredshed med et fælleskommunalt beredskab. I Gribskov Kommune skal politikerne mandag tage stilling til, om der skal igangsættes en proces, som vil føre til, at kommunen udtræder af Frederiksborg Brand & Redning. Indtil videre ser forslaget ikke ud til at kunne samle flertal, men i givet fald vil en udtræden først kunne ske i 2020.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo