18 stationer bryder med Dansk Autohjælp – og danner ny konkurrent
Konkurrence på det danske marked for autohjælp bliver yderligere skærpet, når 18 stationsejere forlader SOS Dansk Autohjælp og stifter en ny virksomhed, der vil udbyde landsdækkende autohjælp fra 20 stationer. Den nye virksomhed, Redning Danmark, vil koncentrere sig om erhvervskunder, og blandt stifterne er flere af dem, der i sin tid var med til at stifte Dansk Autohjælp.