Reddernes Udviklingssekretariat
3F afviser ønske om at ændre redderuddannelsen til en sundhedsuddannelse
Uddannelsen af ambulancereddere skal styrkes, men det skal ske ved, at uddannelsen afsluttes på behandlerniveau – og ikke ved at ændre uddannelsens faglige indgang, således at den bliver en sundhedsuddannelse. Sådan lyder reaktionen fra reddernes faglige organisation, 3F, efter at Region Nordjylland har udtrykt ønske om en ændring af uddannelsen.
Reddere kalder lægekritik for en offentlig hetz mod paramedicinerne
Den fortsatte lægekritik af Region Sjællands nye præhospitale setup frustrerer i høj grad de paramedicinere, som har erstattet lægerne i beredskabet, og som dermed – tilsigtet eller utilsigtet – bliver ramt af lægernes kritik. Reddernes Udviklingssekretariat betegner nu kritikken som en utilstedelig offentlig hetz mod paramedicinerne, og 3F frygter, at paramedicinernes anseelse i befolkningen bliver skadet.
Læger kan godt stoppe udsigtsløse genoplivningsforsøg telefonisk
Det er en helt normal procedure i hele landet, at en paramediciner har telefonisk kontakt med en læge i situationer, hvor paramedicineren vurderer, at genoplivningsforsøg er udsigtsløse. Efter en beskrivelse af patientens status kan lægen så beslutte, at behandlingen skal indstilles, oplyser Dansk Paramedicinsk Selskab, der derfor undrer sig over, at en læge i Region Sjælland har kritiseret en paramediciner, som har fulgt netop den procedure. Og både Dansk Paramedicinsk Selskab og 3F undrer sig i stigende grad over lægernes fremgangsmåde med at fremsætte anonym kritik i medierne.
Reddere: Vi slår ikke patienter ihjel
Der er intet, der tyder på, at paramedicinerne har begået fejl i de 17 cases, som en gruppe læger i går brugte som argument for at genindføre lægebemandede akutbil i Region Sjælland. Det mener Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, der understreger, at der i de lægelige tilbagemeldinger i ambulancejournalerne ikke er påpeget fejl.
Reddere: Evaluering af lægehelikopterordning rejser nye spørgsmål
En akutlægehelikopter kan indgå som et meningsfuldt supplement til det eksisterende præhospitale beredskab. Det er konklusionen på evalueringen af lægehelikopteren i Ringsted, og den konklusion anerkender 3F, der organiserer størstedelen af de danske ambulancereddere, og Reddernes Udviklingssekretariat. Men de to organisationer mener også, at evalueringen rejser en række spørgsmål.