Præhospital

Reddere: Ny uddannelse er en katastrofe for vores fag

UCN har fået godkendt en ny paramedicineruddannelse på bachelorniveau. Men det er et skridt i den helt forkerte retning og en katastrofe for faget. Det mener Reddernes Landsklub, som vurderer, at man i fremtiden vil se en skævvridning i rekrutteringen og en skævvridning i opgaveløsningen, hvor ambulancebehandleruddannelsen vil blive voldsomt devalueret.

Præhospital

Reddernes Landsklub: Grønne udrykningsblink er en farlig idé

Reddernes Landsklub tager på det kraftigste afstand fra transportminister Thomas Danielsens plan om at lave en forsøgsordning, hvor frivillige, der kører afsted for at redde liv, kan udstyre deres biler med et grønt blink. Landsklubben anerkender den indsats, som de frivillige yder, men betegner ideen om grønne blink som farlig og forvirrende.

Præhospital

Debat: Beslutning om begrænset udbud i Region Syd giver ingen mening

Vi er rigtigt glade for, at ambulancekørslen i Trekantområdet sendes i udbud igen i 2025. Men vi begriber absolut ikke, hvorfor det ikke er hele regionens ambulancetjeneste, der sendes i udbud. Det giver for os ingen mening, når nu udbuddet alligevel skal laves og udformes. Det skriver formanden for Reddernes Landsklub og fællestillidsmanden for Responce i dette debatindlæg.

Autohjælp

Intern strid hos reddere efter valg af ny formand

Reddernes Landsklub, der omfatter de 3F-organiserede reddere, er havnet i en alvorlig intern strid, efter at landsklubben i juni valgte ny formand. Formandsvalget har nemlig resulteret i, at 280 københavnske reddere har meldt sig ud af Reddernes Landsklub – tilsyneladende fordi de mener, at landsklubben nu ikke længere vil repræsentere alle faggrupper blandt redderne.

Præhospital

Landsklub: Ny usikkerhed for redderne i Region Midtjylland

Onsdag blev Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen afgjort, og regionen besluttede at hjemtage yderligere en del af opgaven, mens Falck vandt den øvrige del. Reddernes Landsklub erklærer sig ”overvejende positive” overfor beslutningen, men påpeger, at for de lokale reddere er lang usikkerhed omkring selve udbuddet nu blevet afløst af en usikkerhed omkring reddernes fremtidige ansættelsesforhold.

Præhospital

Reddere: Konstant flytning af ambulancer går ud over arbejdsmiljøet

For at nedbringer ambulancernes responstider flytter Region Midtjylland løbende rundt på ambulancernes placering, så ambulancerne – og dermed redderne – i løbet af en vagt ofte bliver flyttet rundt mellem flere stationer. Det sker op til seks gange på en vagt, hvor redderne f.eks. kan blive vækket for at køre til en ny station, og nu advarer redderne om, at det går ud over arbejdsmiljøet.

Præhospital

Reddere: En skræmmende og bedrøvelig beslutning

Med Falcks beslutning om at ophøre med at køre siddende sygetransport og afskedige 570 medarbejdere er den mørkeste dag i reddernes over 100-årige historie nu en realitet. Sådan lyder det fra Reddernes Landsklub, som kalder Falcks beslutning skræmmende og bedrøvelig. Landsklubben fremhæver, at udbud på områder fokuserer på pris fremfor kvalitet.

Præhospital

Reddere vil arbejde for landsdækkende aftale efter strejker

Efter en række arbejdsnedlæggelser i protest mod ambulancereddernes nye overenskomst, arbejder Falcks vagtplanudvalg i alle regioner nu på aftaler, der skal søge at imødekomme reddernes frustration over overenskomstens konsekvenser. Desuden arbejder redderne for en landsdækkende rammeaftale. I Region Sjælland, hvor der har været massive arbejdsnedlæggelser, er fællestillidsmanden skiftet ud.