Den nye evalueringsrapport om Region Nordjyllands akutbil i Thisted viser, at paramedicinere er et værdifuldt præhospitalt værktøj, og at anæstesisygeplejersker som samtidigt supplement til paramedicinere ikke giver nogen synergi i behandlingen af patienten. Det skriver formanden for Dansk Paramedicinsk Selskab, Morten Kelsen, i dette debatindlæg.
I februar kunne Ekstra Bladet afsløre, at konklusionen i en evalueringsrapport om akutlægehelikopteren i Ringsted var blevet ændret kort tid før rapporten blev offentliggjort. Men avisen gik for langt, da avisen skrev, at Trygfonden – som finansierede helikopteren – havde udpeget de personer, som gennemgik og fik ændret rapportens konklusion, ligesom avisen burde have viderebragt forskernes forklaring på, at konklusionen blev ændret.
Dansk Sygeplejeråd har kritiseret præmisserne i den nye evaluering af akutbilen i Thisted, hvor det ifølge sygeplejerskerne blandt andet har været paramedicinernes rutiner, der har præget håndtering af patient og skadested i den forsøgsperiode, hvor både paramediciner og anæstesisygeplejerske har bemandet akutbilen. Men i flere tilfælde er det anæstesisygeplejerskerne selv, der har sagt fra over for at anvende det specielle udstyr, der findes til observation og overvågning af patienterne præhospitalt. Det oplyser Reddernes Udviklingssekretariat, der dog anerkender, at sygeplejerskerne har en god uddannelse med kompetencer indenfor diagnosticering og medicinering.
Den nye evaluering af den paramediciner- og sygeplejerskebemandede akutbil i Thisted er grundlæggende lødig. Der anerkender Dansk Sygeplejeråd (DSR), som dog også mener, at der er problemer med præmisserne, som fører til, at sygeplejerskernes effekt ikke slår igennem i evalueringen. Derfor vil sygeplejerskerne have regionspolitikerne til at bevare sygeplejerskebemandingen i Thisted – i hvert fald indtil endnu en analyse er klar.
Brug af anæstesisygeplejersker i akutbiler, som også bemandes med paramedicinere, tilfører kun i begrænset omfang yderligere kvalitet til det akutte beredskab. Det viser en ny evaluering af et forsøg i Region Nordjylland, hvor anæstesisygeplejersker har deltaget i udrykninger sammen med paramedicinere. Anæstesisygeplejerskerne og paramedicinernes kompetencer overlapper i vid udstrækning hinanden. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt, hvis en af de to faggrupper er repræsenteret under udrykning, konkluderer evalueringen, der også slår fast, at indførelsen af paramedicinere har givet højere kvalitet i beredskabet.
I en ny undersøgelse svarer hele 93 % af de midtjyske patienter, at deres samlede indtryk af ambulancetransport og ambulancepersonalet er enten enestående eller meget godt. Og 91 % af patienterne er i høj grad tilfredse med ambulancepersonalets håndtering af situationen, mens 89 % mener, at ambulancepersonalet i høj grad viser omsorg overfor patienterne. Kun mellem 1 % og 6 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med ambulancepersonalet.
Redder en akutlægehelikopter stribevis af liv? Eller er der tværtimod ikke nogen målbar effekt? Spørgsmålet er blevet mere åbent, efter at det er kommet frem, at forskerne bag en ny evalueringsrapport så sent som en måned før rapportens offentliggørelse mente, at lægehelikopteren i Ringsted ikke havde reduceret dødeligheden, mens de i den endelige rapport konkluderer, at helikopteren har medført en markant lavere dødelighed. Men Trygfonden, der har finansieret såvel helikopteren som evalueringen, betegner kritikken af evalueringsrapporten som fejlbehæftet, og fonden mener, at kritikken er led i en politisk agenda og har til formål at skabe negativ omtale af akutlægehelikopterens virke.
I januar præsenterede Dansk Sundhedsinstitut den længe ventede evaluering af Danmarks første lægehelikopter, og selv om den samlede konklusion kun var en lunken anbefaling af lægehelikopterordninger, så konkluderede forskerne bag rapporten dog meget klart, at brugen af lægehelikopteren i Region Hovedstaden og Region Sjælland havde resulteret i en markant lavere dødelighed for især traumepatienter. Men nu viser det sig, at den oprindelige udgave af evalueringsrapporten faktisk indeholdt den stik modsatte konklusion, nemlig at akutlægehelikopteren ikke havde givet nogen mærkbar reduktion i patienternes dødelighed.
Striden mellem de tre faggrupper, der kæmper om at bemande Region Sjællands akutbiler, når nye højder, efter at anonyme læger angiveligt vil fremlægge påstande om, at paramedicinere og reddere i regionen i 17 tilfælde har begået alvorlige fejl, der resulterede i fem dødsfald og to svære hjerneskader. Men Region Sjælland skyder igen og beskylder lægerne for at være uetiske og tage patienter som gidsler i en faglig kamp, for størstedelen af de 17 tilfælde har lægerne aldrig indberettet til regionen.
Lægeforeningen opfordrer Region Sjælland til med det samme at iværksætte en overvågning af de sundhedsfaglige konsekvenser ved at afskaffe lægebiler. Det sker, efter at regionen har forsikret Sundhedsstyrelsen om, at der er fremdrift i regionens projekt om et evaluere den nye akutbilsordning. Lægeforeningen kritiserede i sidste uge, at Region Sjælland – der er landets eneste uden lægebiler – ikke løbende overvåger, om borgerne kan være trygge ved den model, som regionen har valgt. Sundhedsstyrelsen har også efterfølgende i et brev til Region Sjælland undret sig over, at den løbende sundhedsfaglige overvågning ikke var startet endnu.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo