Regionerne har sikret, at borgerne i de fleste tilfælde får akut hjælp i rette tid. Men til gengæld ved regionerne ikke nok om, hvorvidt det så er den rigtige hjælp, som borgerne får, og regionerne ved heller ikke, om den præhospitale indsats ydes med de lavest mulige omkostninger. Det er meldingen fra Rigsrevisionen i en analyse af den præhospitale indsats.
Regionerne bruger årligt ca. 1,5 mia. kr. på det præhospitale beredskab. Men sikrer regionerne en effektiv udnyttelse af ressourcerne? Og er beredskabet indrettet således, at der sendes den rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til laveste omkostninger? De spørgsmål vil Rigsrevisionen gerne have svar på, og derfor indleder statens revisorer nu en større undersøgelse af den præhospitale indsats i Danmark.
En netop afsluttet Ph.d.-afhandling peger på, at indførslen af en akutlægehelikopter har gjort, at dødeligheden ved alvorlige traumer er faldet markant. Helikopteren har også haft en positiv effekt på behandlingstiden for patienter med blodprop i hjertet, mens der ikke kan påvises nogen effekt i forhold til patienter med blodprop i hjernen.
Fire læger har modtaget donationer fra TrygFonden til forskellige forskningsprojekter på akutområdet. Forskningsprojekterne skal blandt andet undersøge, om det er muligt at udvikle simulationstræning i genoplivning, hvilke faktorer i behandlingen på hospitalet, der har afgørende betydning for overlevelsen for patienter med hjertestop uden for hospital, om det er muligt allerede i alarmeringsfasen at identificere patienter med stor stroke (store blodpropper) i hjernen samt om MR-skanning efter hjertestop kan afsløre ændringer i hjernen inden for de første seks timer efter et hjertestop af 12 minutters varighed.
Weekendens finanslovsaftale indebærer blandt andet, at Danmark får en permanent lægehelikoptertjeneste med tre døgndækkende helikoptere. Og det ser i høj grad ud til at komme patient med stor blodprop i hjertet til gode. En helt ny undersøgelse viser nemlig, at den nuværende jyske lægehelikopter har givet en stor tidsgevinst for de patienter, der befinder sig langt fra specialisterne i Skejby, og at helikopteren dermed sikrer, at alle patienter kan nå frem til specialistbehandling inden for den tidsgrænse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Regeringens særlige akutudvalg har færdiggjort den længe ventede rapport om behovet for flere akutbiler og akutlægebiler, men trods rapportens titel – og regeringens ønske om at få klarlagt behovet for de supplerende præhospitale enheder – har udvalget valgt at holde sig langt fra at komme med reelle vurderinger og anbefalinger. Lægeforeningen vil dog stadig benytte rapporten til at lægge nyt pres på Region Sjælland for at få flere akutlægebiler i det præhospitale beredskab.
Akutlægebiler kan gøre en forskel i forhold til en mindre gruppe af akut syge patienter, men de har primært en effekt, fordi lægerne spiller en vigtig rolle som sparringspartnere for ambulancebehandlere og paramedicinere. Derimod opnås der ikke øget kompetence ved at anvende anæstesisygeplejersker i det præhospitale beredskab, hvor paramedicinerne foretrækkes på grund af deres store skadestedserfaring. Det viser en ny sammenfatning af den eksisterende viden om pris og effekt af forskellige komponenter i det præhospitale beredskab.
Selv om der er indført sundhedsfaglig visitation på AMK-vagtcentralen i Slagelse, så oplever mange reddere, at den information om turene, som de får fra vagtcentralen, er mangelfuld, forsinket og mangler relevans. Det betyder, at de vigtige informationer, som sygeplejerskerne på vagtcentralen har fået fra patienterne, ofte ikke når frem til ambulancen – eller først når frem, når ambulancen er fremme og har hentet patienten. Men også teknikken giver problemer, for mobiltelefonerne kan ikke holde forbindelsen, når ambulancen kører med 130 km/t.
De første to evalueringsrapporter om Region Sjællands nye præhospitale setup er nu klar. Rapporterne er dels en interviewundersøgelse af medarbejdernes holdning til beredskabet, dels en undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed. Hos Region Sjælland er der tilfredshed med rapporternes konklusioner – om end regionen også erkender, at rapporterne viser, at der er tale om en stor omlægning, der giver nogle udfordringer.
Personale på vagt- og alarmcentraler, der modtager alarmopkald, har ofte symptomer på posttraumatisk stress, viser en amerikansk undersøgelse. Ifølge undersøgelsen oplever alarmoperatørerne en stor følelsesmæssig belastning ved omkring en tredjedel af alarmopkaldene vedrørende alvorlige ulykker og sygdom, og 3,5 procent af alarmoperatørerne har så alvorlige symptomer, at der er tale om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo