
Politisager


20-årig skal i retten for ulykke der dræbte Falck-redder
Mandag starter retssagen mod en 20-årig mand, der i 2018 påkørte en skiltevogn fra Falck på Vestmotorvejen. Ved ulykken blev en 63-årig redder dræbt. Den 20-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab og for overtrædelse af færdselsloven, og vurderingen er, at han på ulykkestidspunktet kørte op til 129 km/t.

Sigtet for at påkøre ambulance med vilje
En 39-årig mand fra Rødby er blevet sigtet for at have fremkaldt nærliggende fare for to ambulanceredderes liv eller førlighed, efter at han lørdag aften forsætligt påkørte ambulancen på Hillerødmotorvejen. Senere sammen aften fortalte han flere politifolk, at han var smittet med corona-virus og truede med at smitte dem ved at hoste og spytte på dem.

Justitsminister vil se på strafniveau for fyrværkeri-angreb mod brandfolk
Selv om politiet ikke har haft det store held med at pågribe de gerningsmænd, som i nytårsdøgnet angreb brandfolk med fyrværkeri, så bebuder justitsminister Nick Hækkerup nu, at området – herunder strafniveauet i sagerne – skal undersøges. Ministeren understreger, at brandfolkene har krav på, at samfundet beskytter dem i videst muligt omfang, når de udfører deres arbejde.

Politiet har rejst én sigtelse for fyrværkeri-angreb mod brandfolk
I nytårsdøgnet skete der ifølge organisationen Danske Beredskaber 17 angreb mod brandfolk. Men en opgørelse fra politiet viser, at der ikke er blevet rejst nogen sigtelser om vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste i relation til fyrværkeri. Der er dog rejst én sigtelse for affyring af et bomberør. Samtidig sætter Beredskabsstyrelsen spørgsmålstegn ved, om opgørelsen fra Danske Beredskaber er korrekt.

Dømt for at opbevare kilovis af fyrværkeri på privatadresser
En midaldrende mand fra Østjylland er blevet idømt en bøde på 80.000 kr. for ulovligt at have opbevaret store mængder lovligt, ulovligt og hjemmelavet fyrværkeri på to privatadresser i Østjylland. Sagen startede, efter at politiet havde fået et tip fra en borger, og politiet opfordrer nu borgere til at henvende sig, hvis de har kendskab til opbevaring af ulovligt fyrværkeri.


Ambulanceredder overfaldet på Herlev Hospital
”Pas på os, så vi kan passe på dig”. Sådan lyder opfordringen fra Region Hovedstadens Akutberedskab, efter at en yngre kvinde søndag morgen overfaldt en af regionens ambulancereddere på Herlev Hospital. Akutberedskabet fortæller, at sagen ikke står alene, og at ambulancepersonalet alt for ofte udsættes for vold eller trusler.

Ambulanceredder frifundet for uagtsomt manddrab – men fik dom for ulykke
I september sidste år omkom en 81-årig kvinde, da en ambulance forulykkede ved Stenderup. Nu er ambulancens fører – en 45-årig paramediciner fra Ambulance Syd – blevet frifundet for uagtsomt manddrab. Han blev dog idømt en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet for ikke at have udvist den fornødne agtpågivenhed i trafikken.

68-årig mand stjal hjertestarter – to gange
Torsdag sigtede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en 68-årig mand fra Nykøbing Falster for at stjæle en hjertestarter fra en bank i Nykøbing Falster. Manden var blevet genkendt via bankens videoovervågning. Det viste sig desuden, at det ikke var første gang. Få dage tidligere havde samme mand fjernet en tilsvarende hjertestarter fra samme sted.