
Fulgte efter lægeambulance: Koster kørekort
En 20-årig mand har mistet kørekortet og skal betale 5.000 kr. i bøde, fordi han i høj fart fulgte efter en lægeambulance under udrykning. Lægeambulancen måtte holde ind til siden, for at få den unge mand til at opgive sin vanvittige og farlige kørsel. Den 20-årige bilist fulgte efter lægeambulancen, da den for et år siden kørte fra Snertinge mod Svebølle i Nordvestsjælland med udrykning.