Brandvæsen politianmelder genbrugsvirksomhed efter storbrand
I sidste måned blev genbrugsvirksomheden Solum i Roskilde hærget af en voldsom brand i de store mængder biomasse, som virksomheden opbevarede. Nu har Roskilde Brandvæsen så valgt at anmelde virksomheden til politiet for en række overtrædelser af reglerne om brandsikkerhed. Brandvæsenet kritiserer blandt andet, at virksomhedens medarbejdere ikke handlede korrekt, da branden opstod.