
To sigtet efter beskydning af brand- og politifolk med fyrværkeri
Nytårsaften blev politi og brandvæsen beskudt med fyrværkeri, da de var indsat i Nordbyen i Slagelse. En opgørelse fra politiet viser, at to personer er blevet sigtet i forbindelse med episoden. En tilsvarende episode fandt sted i Kalundborg, men her oplyser politiet, at det ikke er lykkedes at pågribe den gruppe af unge, som affyrede fyrværkeri mod beredskabet.