Autohjælp

Blokade mod Dansk Autohjælp i Ringsted

Onsdag morgen var Dansk Autohjælps station i Ringsted i halvanden time ramt af en blokade. Det var blokadevagter fra 3F, som blokerede for udkørsel for Dansk Autohjælps køretøjer, men omkring klokken 7.30 mødte politifolk op og opløste blokaden. Det er et krav til Dansk Autohjælp om at skrive under på en overenskomst, der er baggrund for blokaden.

Præhospital

SiD vil afskaffe redderes døgnvagter

Ikke kun læger kan begå fejl på de lange døgnvagter. Risikoen for at der kan ske uheld under ambulancekørsel er også i stigende omfang klart til stede, mener SiD. Udmattede reddere øger risikoen for uheld under ambulancekørsel, og den stadig tættere trafik og flere og flere komplicerede arbejdsopgaver gør det uholdbart at fortsætte med at have reddere i døgnvagt, mener SiD, og derfor inddrager fagforeningen nu døgnvagterne i de kommende overenskomstforhandlinger.