De offentlige overenskomstforhandlinger er ved at være overstået, men en lønstigning på lidt over 5 pct. over tre år ligger langt fra politikernes ord om, at reddere og andet frontpersonale har ydet en uvurderlig indsats under corona-krisen. Derfor anbefaler fællestillidsmandens for Hovedstadens brand- og ambulancefolk i dette indlæg, at man stemmer nej til overenskomsten.
De kommunale deltidsbrandfolk, der er organiseret i Landsklubben for Deltidsbrandfolk, har stemt ja til en ny overenskomst med KL. Der var tale om et ganske solidt ja fra 76 pct. af deltagerne i afstemningen. I absolutte tal er opbakningen til den nye overenskomst dog væsentligt mindre. Kun 96 af de 1.609 stemmeberettigede stemte således ja.
En ny overenskomst for de deltidsansatte brandfolk i Falck bliver nu en realitet. Overenskomsten har hen over sommeren været i urafstemning blandt brandfolkene, men selv om der var mere end dobbelt så mange nej-stemmer som ja-stemmer, så betyder en meget lav stemmeprocent, at overenskomsten anses for godkendt af brandfolkene.
Redderne i Falck og Responce har fået ny overenskomst. Godt nok stemte 52 pct. af redderne nej til forhandlingsresultatet, men der var samlet set et stort flertal, som stemte ja til at forlænge overenskomsterne på det private område. Blandt redderne var der da også en mere positiv holdning end i 2017, hvor 87 pct. stemte nej.
Den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer, at både reddere og paramedicinere af egen lomme skal betale statens gebyr for autorisation og registrering. Fagforeningen 3F har imidlertid besluttet, at man vil betale gebyret for nyuddannede reddere, som skal bruge autorisationen for at kunne arbejde. 3F satser på at få en løsning for de øvrige reddere ved overenskomstforhandlingerne.
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er gået i gang, og parterne har i første omgang udvekslet deres krav til forhandlingerne. På beredskabsområdet er der lagt op til konfrontation mellem arbejdsgiverne – repræsenteret ved KL – og FOA. KL stiller nemlig krav om, at de kommunale brandfolk både skal have flere døgnvagter og kunne løse flere opgaver i vagttiden.
Mange Falck-reddere har ved månedsskiftet fået udbetalt mindre i løn end normalt. Den bod, som de strejkende reddere i april blev idømt af Arbejdsretten, er nemlig nu blevet trukket i reddernes løn, og det har koster den enkelte redder op til 2.500 kr. Boden går til Dansk Arbejdsgiverforening, men Reddernes Landsklub kritiserer, at redderne ikke kan se, hvordan boden er udregnet.
En ny faglig organisation på redderområdet er nu ved at blive en realitet, efter at Reddernes Forening har udpeget en bestyrelse og er i gang med at blive registreret hos Erhvervsstyrelsen. Foreningen – der startede under navnet Reddernes Fagforening – bliver dog i første omgang kun for ambulance- og sygetransportreddere, men den har fra starten ca. 1.500 medlemmer.
Tonen i konflikten mellem Falck og en række ambulancereddere blev skærpet tirsdag, hvor Falck i et brev til redderne meddelte, at fremtidige strejker vil resultere i et løntræk på ca. 3.500 kr. pr. døgnvagt. Samtidig slog Falck fast, at man tilbyder en dialog om at undlade størstedelen af løntrækket for de hidtidige strejker – men at det tilbud bortfalder, hvis der kommer nye strejker.
Efter en række arbejdsnedlæggelser i protest mod ambulancereddernes nye overenskomst, arbejder Falcks vagtplanudvalg i alle regioner nu på aftaler, der skal søge at imødekomme reddernes frustration over overenskomstens konsekvenser. Desuden arbejder redderne for en landsdækkende rammeaftale. I Region Sjælland, hvor der har været massive arbejdsnedlæggelser, er fællestillidsmanden skiftet ud.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo