
Overenskomster


Aftale fraviger nye arbejdstidsregler for deltidsbrandfolk
Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation og KL har indgået en aftale, som skal tage højde for nye regler om hviletid og fridøgn, der ellers ville kunne indebære en stor udfordring for anvendelse af deltidsbrandfolk. Fremover vil arbejdsgiveren og den enkelte brandmand kunne indgå individuelle aftaler om, at rådighedsvagterne kan overstige de 48 timer, der som udgangspunkt vil være grænsen.

FOA: Ny overenskomst giver forbedringer til ambulancereddere
En ny arbejdstidsaftale mellem FOA og Danske Regioner giver forbedringer for de ambulancereddere, der er ansat i regionerne. Ifølge FOA er der i aftalen indlagt en beskyttelse af den maksimale arbejdstid på døgnvagt, så ekstra timer på en døgnvagt honoreres i forholdet én til tre. Det betyder, at redderne vil få overtimer honoreret med, hvad der svarer til yderligere to timers løn.

Debat: Deltidsbrandfolk får en urimelig løn
Landets deltidsbrandfolk står til rådighed hele døgnet, året rundt, og det honoreres med 900 kr. om måneden og 100 kr. pr. vagtdøgn. Men det er helt urimeligt, at brandfolkene ikke bliver honoreret bare lidt fornuftigt – og manglen på deltidsbrandfolk burde gøre, at brandfolkene blev tilgodeset af regeringen. Det skriver tillidsrepræsentant Lars Juul fra Slagelse i dette debatindlæg.

Stort nej til brandoverenskomst – men vedtaget alligevel
Hele 76 pct. af de Falck-ansatte deltidsbrandfolk har i en urafstemning sagt nej til den overenskomst, som deres organisation – Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation – har forhandlet med Falck. Trods det massive nej bliver overenskomsten dog en realitet, for kun en meget lille del af de stemmeberettigede deltog i urafstemningen.

Lønstrukturkomitéen: Ambulanceredderne får for meget i løn
Ambulanceredderne i Danmark får for meget i løn. Faktisk ligger redderne tæt på toppen af listen over faggrupper, der tjener en timeløn, som er for høj. Det fremgår af et lækket udkast til en ny rapport fra Lønstrukturkomitéen, som blev nedsat efter sygeplejerskekonflikten. Komitéen har sammenlignet forskellige faggruppers faktiske løn og en teoretisk løn baseret på deres ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.

Ny overenskomst til 4.000 privatansatte reddere
En ny og to-årig overenskomst for 4.000 reddere er faldet på plads. Redderne får samme stigning i timelønnen som resten af det såkaldte normallønsområde. Det betyder mindst 3.300 kr. ekstra om måneden over de næste to år. Den nye overenskomst dækker reddere ansat ved Falck og PreMed. Aftalen med Responce forhandles senere, men forventes at ligne.

Debat: Betalingen til deltidsbrandfolk er urimeligt lav
Landets deltidsbrandfolk står til rådighed året rundt, men grundlønnen, vagtbetalingen og øvelsesbetalingen ligger på et alt for lavt niveau hos både de kommunale beredskaber og Falck. Det bør der gøres noget ved, næste gang der skal forhandles overenskomst. Det skriver Lars Juul, der er tillidsrepræsentant ved brandstationen i Slagelse, i dette debatindlæg.

Forhandlinger mellem Region Nordjylland og fagforeninger er strandet
Den 1. april 2022 hjemtager Region Nordjylland omkring halvdelen af ambulancekørslen og den liggende sygetransport. Men forhandlinger mellem Region Nordjylland, 3F og FOA om en overgangsaftale for de berørte ambulancereddere er strandet. Samtidig varsler 3F en mulig sag mod regionen, fordi fagforeningen vil have slået fast, at virksomhedsoverdragelsesloven gælder.

Ambulancereddere kæmper for ret til pauser
Selv om ambulanceredderne i regionerne har vagter på op til 24 timer, så har de stadig kun ret til én pause på 30 minutter. Det har fået syv tillidsrepræsentanter fra Ambulance Syd til at stille et såkaldt borgerforslag, der ville tvinge Folketinget til at tage stilling til, om redderne skal have ret til to pauser på deres 12- til 24-timers vagter. Men nu har Folketinget afvist at behandle forslaget.