Med 284 brandudrykninger var nytåret 2022/2023 forholdsvist roligt for landets brandfolk. På en gennemsnitlig nytårsaften er der omkring 500 udrykninger, men det våde vejr hjalp denne gang med til at reducere antallet af udrykninger. Der var stadig et par storbrande, ligesom brandfolk fem gange blev beskudt med fyrværkeri – ét sted så voldsomt, at brandfolkene måtte trækkes tilbage.
Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for landets beredskaber. Brandfolkene rykker i gennemsnit ud over 500 gange, og det er ca. fem gange så mange udrykninger som på et gennemsnitsdøgn. Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber har udarbejdet fem gode råd til et brandsikkert nytår – og dermed også et roligere nytår for brandfolkene.
Mens landets brandfolk generelt havde et fredeligt nytår, så blev det et travlt årsskifte for ambulancepersonalet. I alt rykkede ambulancer og andre enheder ud 1.188 gange – mod 877 gange året før. Der er registreret en lille stigning i antallet af fyrværkeri-relaterede udrykninger, der er gået fra 36 til 44.
Normalt rykker landets brandvæsener ud ca. 500 gange nytårsaften. Men nytåret 2021/2022 blev usædvanligt stille med kun 297 udrykninger. Dermed lå niveauet lavere end sidste år, der med 389 udrykninger ellers blev betegnet som forholdsvist fredeligt. I år var der dog flere større brande, bl.a. i Skagen, hvor et hus brændte ned, efter at der opstod brand i affyret fyrværkeri.
Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for brandvæsenerne. Brandfolkene rykker i gennemsnit ud over 500 gange, og det er fem gange så mange udrykninger som på et gennemsnitsdøgn. Travlheden skyldes i vidt omfang container- og affaldsbrande. Men Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har udarbejdet fem råd, der kan gøre nytåret brandsikkert.
De 1.800 brandfolk, som var på vagt i nytårsdøgnet, havde en forholdsvis rolig nytårsaften med i alt 389 udrykninger. Det er markant færre end de seneste års gennemsnit på 507 udrykninger. Desuden faldt antallet af angreb med fyrværkeri mod brandfolk til tre. Der var 992 ambulanceudrykninger, hvilket er på niveau med sidste års 994.
De seneste år er brandfolk adskillige gange blevet angrebet med fyrværkeri i forbindelse med nytåret. Men den nuværende strafferamme på op til otte års fængsel bliver ikke udnyttet af domstolene, og derfor foreslår Dansk Folkeparti nu, at der indføres en minimumsstraf på to års fængsel. I særligt alvorlige tilfælde, f.eks. hvor brandfolk lokkes i baghold, skal strafferammen være fængsel på livstid.
Justitsministeriet har lanceret tre nye initiativer, der skal sætte ind over for affyring af fyrværkeri mod personer og anden tilsvarende farlig og utryghedsskabende adfærd. Initiativerne præsenteres blandt andet på baggrund af flere episoder fra jul og nytår 2019, hvor der blev skudt med fyrværkeri mod politi, brandfolk og almindelige borgere.
Selv om politiet ikke har haft det store held med at pågribe de gerningsmænd, som i nytårsdøgnet angreb brandfolk med fyrværkeri, så bebuder justitsminister Nick Hækkerup nu, at området – herunder strafniveauet i sagerne – skal undersøges. Ministeren understreger, at brandfolkene har krav på, at samfundet beskytter dem i videst muligt omfang, når de udfører deres arbejde.
I nytårsdøgnet skete der ifølge organisationen Danske Beredskaber 17 angreb mod brandfolk. Men en opgørelse fra politiet viser, at der ikke er blevet rejst nogen sigtelser om vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste i relation til fyrværkeri. Der er dog rejst én sigtelse for affyring af et bomberør. Samtidig sætter Beredskabsstyrelsen spørgsmålstegn ved, om opgørelsen fra Danske Beredskaber er korrekt.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo