Her kan du læse nyheder om Nordjyllands Beredskab, som er det fælleskommunale beredskab for de 11 kommuner i Region Nordjylland. Beredskabets 36 brandstationer dækker 580.000 borgere og et areal på 7.878 km2.

Nordjysk brandudbud udskydes til 2026
Udbuddet af den fremtidige drift af 32 nordjyske brandstationer vil først blive gennemført i 2026. Samtidig lægger Nordjyllands Beredskab op til, at der potentielt kan blive tale om et meget smalt udbud, som reelt kun omfatter ansættelse af brandfolkene på de 32 stationer. I forvejen er køretøjer, værkstedsdrift, brandmateriel og vagtcentraldrift hjemtaget. Og i det nye udbud bliver bygningsdriften måske også udskilt.