Silkeborg får ny politistation
I 2022 får Silkeborg en helt ny politistation, hvor både medarbejdere og kunder – på begge sider af loven – vil opleve et løft. Adgangen til politistationen for borgerne bliver nemmere med bedre parkeringsforhold, og der bliver større mulighed for diskretion i mødet mellem borger og politi. Udbudsfasen er netop afsluttet og Bygningsstyrelsen har valgt det firma, der skal stå for byggeriet.