Med ny aftale må akuthjælperne på Langeland nu køre udrykningskørsel
De frivillige akuthjælpere på Langeland har nu fået udrykningstilladelse til deres to nyanskaffede køretøjer. En ny aftale mellem Langelands Hjertestarterforening og Region Syddanmark danner grundlag for anvendelsen af akuthjælperbilerne. Her bliver det blandt andet slået fast, at der kun må anvendes udrykningskørsel, når langsomt kørende eller spærrende køretøjer skal passeres.