
Region Midtjylland investerer 32 mio. kr. i ny kontrolrumsløsning
Det bliver et konsortium bestående af selskaberne Intergraph, IBM og Frequentis, som skal levere kontrolrumsløsninger til AMK-vagtcentralerne i regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Leverancen af kontrolrumsløsningerne starter i denne måned og består af fem delleverancer, hvoraf den sidste finder sted i december 2012. For Region Midtjylland kommer det nye udstyr til at koste 32 mio. kr., hvortil kommer driftsudgifter på i alt 30 mio. kr. i de kommende fire år.