Brandvæsen

Konsulenter skal udspørge brandfolk

Et eksternt konsulentfirma skal i den kommende tid interviewe alle de brandfolk fra Københavns Brandvæsen, som deltog i en serie røgdykkerkurser, der var led i brandvæsenets udvælgelse af medarbejdere til den nye specialtjeneste. Mindst tre af de 39 deltagere endte på sygehuset, og derfor har Københavns overborgmester, Frank Jensen, bedt om en redegørelse – og den skal altså blandt andet baseres på interviews med brandfolkene.

Brandvæsen

Beredskabschef beskyldes for at have talt usandt på TV

Torsdag deltog Københavns beredskabschef, Jakob Vedsted Andersen, i et direkte TV-interview, hvor han fortalte, at alle de kritiserede Travox 120 kredsløbsapparater var blevet udskiftet. Tidligere har Københavns Brandvæsen skriftligt oplyst, at apparaterne udgik fra 1. maj 2012. Men billeder fra Christianshavn brandstation viser, at apparaterne stadig var i brug på stationen. Da brandvæsenet blev opmærksomt på, at en avis havde billeder af de gamle apparater, fik brandstationen besked på at fjerne apparaterne og dække dem til med blå plastik.

Brandvæsen

Tidligere korpslæge retter hård kritik mod brandvæsen

I næsten 15 år efter at Københavns Brandvæsens egen korpslæge anbefalede, at de daværende Travox 120 kredsløbsapparater til røgdykning blev udskiftet, fordi de udgjorde en helbredsmæssig risiko, fortsatte brandvæsenet med at bruge apparaterne. Og det får brandvæsenets tidligere korpslæge, Steffen Høgskilde, til at betegne brandvæsenets manglende reaktion som en skandale. Men brandvæsenet mener, at den tidligere korpslæge ikke ved, hvad han taler om.

Brandvæsen

Nyt magasin fortæller 325 års københavnsk brandhistorie

I år fylder Københavns Brandvæsen 325 år, og det markerer brandvæsenet med udgivelsen af et jubilæumsmagasin, der fortæller Københavns og brandvæsenets historie. I magasinet fortæller en række forfattere om de dramatiske katastrofer, som har ramt byen, men også om genopbygning og den udvikling, som har gjort byen til det, den er i dag. Brandvæsenet har været med siden 1687, og man kan læse om, hvordan brandvæsenet har gjort sit til at bevare byen, omend ikke altid lige så effektivt som efter nutidens standarder.

Brandvæsen

Overborgmester vil have redegørelse om livsfarlige røgdykkerkurser

I juni var en brandmand fra Københavns Brandvæsen i livsfare under et røgdykkerkursus, hvor hans kropstemperatur steg til over 40 grader, mens han ledte efter attrapper i et øvelseshus, der blev varmet op af brændende træpaller. Ifølge en læge var brandmanden få øjeblikke fra at dø, og i alt måtte tre ud af 39 deltagere i en serie af røgdykkerkurser på hospitalet. Nu vil Københavns overborgmester have en redegørelse.

Brandvæsen

Atter risiko for fyringer i Københavns Brandvæsen

Der er atter risiko for, at indførelsen af en ny dimensioneringsplan vil koste et større antal københavnske brandfolk jobbet. Brandvæsenet og arbejdspladsklubben KbaK havde ellers indgået en rammeaftale, hvor fyringer så ud til at kunne undgås ved at lade brandfolkene overtage rengøringen på brandstationerne og andre serviceopgaver, men uenighed om omfanget af de nye opgaver har nu fået brandvæsenet til at opsige rammeaftalen.

Brandvæsen

Alarmopkald fra mand i skorsten varede fire timer

Der var formentlig tale om Danmarkshistoriens længste 112-opkald, da Københavns Brandvæsens alarmcentral lørdag blev ringet op af en mand, som var fanget i en skorsten på Frederiksberg. Den 27-årige mand havde undladt at tage sin medicin i flere dage og i stedet taget amfetamin, og det fik ham til at kravle ned i skorstenen, hvor han sad fast. Det lykkedes ham at ringe 112 fra en medbragt mobiltelefon, men da han ikke vidste, hvor skorstenen befandt sig, varede telefonsamtalen med alarmcentralen fire timer.

Google Maps
Brandvæsen

Vestegnskommuners dimensioneringsplan får Beredskabsstyrelsens blå stempel

Over et halvt år efter at en ny dimensioneringsplan for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre trådte i kraft, har dimensioneringsplanen nu fået Beredskabsstyrelsens blå stempel. Beredskabsstyrelsen har tidligere rettet hård kritik mod kommunerne, fordi de handlede i strid med lovgivningen ved at lade dimensioneringen træde i kraft uden at have fået en udtalelse fra styrelsen, men efter at to tidligere udgaver af dimensioneringsplanen er blevet kasseret, har styrelsen nu accepteret den tredje. Den statslige myndighed sætter dog spørgsmålstegn ved, om en ny aftale med Københavns Brandvæsen faktisk sikrer borgerne på Vestegnen den optimale hjælp.

Brandvæsen

Mobilt sprinkleranlæg på demenscenter reddede ældre ægtepar

En kombination af årvågent personale og et effektivt mobilt sprinkleranlæg reddede forleden et ældre ægtepar fra en mindre brand på demenscenter Aalholmhjemmet. Københavns Brandvæsen har sat anlægget op for kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning, og anlægget slukkede automatisk en brand i en tøjbamse på en kogeplade, før den nåede at udvikle sig.

Brandvæsen

Brandfolk skal gøre rent på brandstationerne for at undgå fyringer

Den nye dimensioneringsplan for Københavns Brandvæsen stod til at koste 22 brandfolk jobbet, men nu ser det ud til, at fyringerne kan undgås. Men prisen er, at de københavnske brandfolk må påtage sig en række nye opgaver, som kan give besparelser for brandvæsenet. Således bliver det fremover brandfolkene selv, som skal stå for rengøringen på de københavnske brandstationer – i stedet for et eksternt rengøringsfirma, som nu har fået opsagt sin kontrakt.