Brandvæsen

Kraftig stigning i sygefraværet hos Københavns brandfolk

Sygefraværet blandt brandfolkene i Københavns Brandvæsen er fra 2011 til 2012 steget fra i gennemsnit 12,9 dage om året til 17,4 dage. Det viser nye tal fra Københavns Brandvæsen. Det stigende sygefravær kommer bag på brandvæsenets ledelse, som ellers havde ventet, at sundhedstiltag som f.eks. daglig motion, frugtordning og omsorgssamtaler ville have fået sygefraværet til at falde. Derfor mener brandvæsenets ledelse heller ikke, at der var budgetteret med et urealistisk lavt sygefravær i 2012, og brandvæsenet forventer fortsat, at sygefraværet vil falde i år.

Google Maps
Brandvæsen

Politikere vedtager Københavns Brandvæsens spareplan

Politikerne i Københavns Kommunes økonomiudvalg har givet grønt lys til den spareplan, som Københavns Brandvæsen har udarbejdet. Det er udsigten til et underskud på 11 mio. kr., som har fået brandvæsenet til at foreslå en reduktion af det daglige beredskab i de perioder, hvor der er et stort sygefravær blandt brandfolkene. Spareplanen indebærer, at beredskabet kan reduceres med i alt seks mand, enten fordelt på tre stationer, der hver må undvære to mand, eller ved at Dæmningens brandstation nedlægger sit beredskab. Nye beregninger fra brandvæsenet viser, at responstiderne i Dæmningens distrikt i disse perioder vil blive forøget med 2-4 minutter, og brandvæsenet understreger samtidig, at det skal være stor fokus på at sikre, at brandvæsenet kan overholde kravene i kontrakten med Vestegnens Brandvæsen.

Brandvæsen

Stort underskud tvinger Københavns Brandvæsen til at reducere beredskabet

Udsigten til et underskud på 11 mio. kr. i år tvinger nu Københavns Brandvæsen til at reducere det daglige beredskab, så der i perioder kan være op til seks færre brandfolk på vagt end normalt – og i særlige tilfælde således, at hele beredskabet på Dæmningens brandstation nedlægges. Underskuddet skyldes først og fremmest et stort sygefravær, mens også tabet af kontrakter med Region Hovedstaden, ombygning af ambulancer samt en ubudgetteret anskaffelse af nye drejestiger har forværret brandvæsenets økonomi. Udover et mindre beredskab skal der hentes besparelser ved at stoppe anskaffelser og ved at lade brandfolkene overtage opgaver fra brandvæsenets serviceafdeling.

Brandvæsen

To brandfolk på skadestuen efter voldsom tagbrand

En voldsom tagbrand på en beboelsesejendom i København sendte onsdag aften to brandfolk på skadestuen. En brandmand fik mindre skader, da en trukket skorsten væltede ud over vejen, hvor dele af skorstenen ramte brandmandens hjelm og lår. En anden brandmand fik en mindre brandskade på venstre øre. Omkring 30 brandfolk var indsat, og det nye frivillige beredskab i Københavns Brandvæsen blev desuden tilkaldt for at påbegynde værdiredning i ejendommen.

Brandvæsen

200 røgalarmer blev sat op i københavnske ældreboliger

I den seneste uge er børnebørn, kendisser og andre hverdagshelte blevet opfordret til at hive trappestigerne og boremaskinerne frem og sætte røgalarmer op hos de ældre. Det er sket som led i kampagnen ”Giv farmor en røgalarm”, som siden 2007 er gennemført hvert år. I år er det kommunerne Stevns, Faxe, Køge, Næstved, København, Egedal, Roskilde, Odense, Faaborg-Midtfyn, Tønder, Haderslev, Favrskov og Thisted, som har haft særlig fokus på røgalarmer, og i København satte brandvæsenet som led i kampagnen 200 røgalarmer op i udvalgte ældreboliger.

Brandvæsen

Brandfolk laver liste over kræftdøde kollegaer

På under 10 dage har brandfolk i Københavns Brandvæsen ved hjælp af henvendelser fra kolleger og egen research fundet frem til, at mindst 75 brandfolk er døde af kræft i perioden 1990-2012. “Jeg er rystet. Jeg havde troede, at tallet ville være mindre. Jeg er ked af det”, siger arbejdsmiljørepræsentant Henning Dons fra Københavns Brandvæsen, der har været med til at lave optællingen.

Brandvæsen

Brandvæsen: Vi kører uanset om du holder foran vores port!

Den seneste tid har et billede af en ulovligt parkeret bil cirkuleret på Facebook. Billedet stammer fra København, hvor bilen angiveligt var parkeret foran Fælledvejens brandstation. Her blev den forsynet med en seddel fra en brandmand, der blandt andet skrev: ”Vores sprøjte vejer 12,8 tons, har 675 (!) hestekræfter og er 9 sekunder om at forlade stationen. Uanset om din bil holder ulovligt parkeret foran vores port!”. Københavns Brandvæsen bekræfter nu, at billedet er ægte.

Brandvæsen

Fagforening: Behov for arbejdsro i Københavns Brandvæsen

FOA – der er den ene af de to faglige organisationer, som organiserer de københavnske brandfolk – ser med stor alvor på de arbejdsulykker, der er sket hos Københavns Brandvæsen. Ifølge FOA skal fokus imidlertid nu være på at få den aftale, der er indgået med Københavns Brandvæsen, til at fungere i praksis. ”Derfor opfordrer vi nu til dialog, og til at vi får arbejdsro om sagen”, siger sektorformand Reiner Burgwald (billedet) fra FOA’s Teknik- og Servicesektor.

Brandvæsen

Her er de 20 initiativer til bedre sikkerhed for røgdykkere i Københavns Brandvæsen

Efter den seneste tids hårde kritik af arbejdsmiljøet for røgdykkere i Københavns Brandvæsen har brandvæsenet præsenteret 20 initiativer, der skal sikre, at alle medarbejdere kan være trygge ved håndteringen af arbejdsmiljø og sikkerhed. Samtidig understreger brandvæsenets ledelse, at der ikke har været tale om, at man ville ”vaske hænder” i forbindelse med kritikken fra Avisen.dk – en kritik, som ifølge brandvæsenet har haft som mål at stille Københavns Brandvæsen i et så dårligt lys som muligt.

Brandvæsen

Rapport retter hård kritik mod sikkerheden i Københavns Brandvæsen

Elendig sikkerhed, livsfarlige kollaps under øvelser og en macho-kultur, der presser elitebrandfolk til at gennemføre øvelser – uanset hvor uforsvarligt, de oplever det. Sådan er det dystre billede af sikkerheden i Københavns Brandvæsen, som tegnes i en ny rapport. Med rapporten mener Københavns Brandvæsen imidlertid at have vendt hver en sten, og det resulterer nu i 20 konkrete anbefalinger til opstramninger på sikkerheden.