Københavns Brandvæsen vil fyre sikkerhedsrepræsentant
Selv om sikkerhedsrepræsentanter ifølge arbejdsmiljøloven har samme beskyttelse mod afskedigelse som tillidsrepræsentanter, så vil Københavns Brandvæsen nu fyre sikkerhedsrepræsentanten på Fælledvejens brandstation. Det giver anledning til bekymring hos Brandfolkenes Organisation, der påpeger, at fyringen af en sikkerhedsrepræsentant også er i strid med Københavns Brandvæsens egne retningslinjer for personaletilpasninger.