KL

Det var kommunerne – og dermed beredskaberne – selv, som mente, at der kunne effektiviseres på beredskaberne. Derfor er det også kommunerne, som må tage initiativ til nye forhandlinger, hvis besparelserne skal annulleres. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraterne, og heller ikke hos Dansk Folkeparti er der opbakning til, at staten skal tage initiativ til at annullere besparelserne.

Efter den politiske aftale om at reducere besparelserne på det statslige beredskab bør regeringen benytte lejligheden til at fjerne sparekravene til de kommunale beredskaber. Det mener KL, som anfører, at de nuværende udfordringer for beredskabet ikke kunne forudses, da KL selv indgik aftalen om at spare 175 mio. kr. på brandslukningen i kommunerne.

Regeringen har besluttet, at det statslige beredskab skal friholdes for en ellers vedtaget besparelse på 125 mio. kr. Årsagen er ifølge forsvarsministeren især den aktuelle flygtningesituation, oversvømmelser og terrortruslen. Men det er også udfordringer, som påvirker de kommunale beredskaber – og derfor vil KL nu have regeringen til også at opgive sparekravene til kommunerne.

Selv om regeringen har besluttet, at der ikke skal nedlægges statslige beredskabscentre, er der stadig grundlag for, at de nye kommunale beredskabsenheder bliver bæredygtige og får skabt tværkommunal synergi. Det mener KL, som har noteret sig den nye udmelding fra regeringen – og til gengæld nu forventer, at der bliver sat fuld fart på det lovgivningsarbejde, som skal fjerne barriererne for beredskabsenhederne.

Hvis Folketinget fredag vedtager et forslag om at annullere besparelserne på det statslige beredskab, så bortfalder forudsætningerne for regeringens aftale med KL om den nye kommunale beredskabsstruktur samtidig, advarer KL. Konsekvensen vil nemlig være, at kommunerne ikke som planlagt kan få lov til at overtage en række opgaver fra Beredskabsstyrelsen.

Det er meget beklageligt, at det endnu ikke er afklaret, hvordan det statslige beredskab skal se ud i fremtiden. Sådan lyder det fra KL, som mener, at den manglende afklaring gør det vanskeligere at få etableret de nye beredskabsenheder. Kommunerne ved nemlig endnu ikke, hvilke statslige opgaver, som beredskabsenhederne skal overtage.

I de seneste måneder har der været drøftelser på tværs af kommunerne for at finde sammen i nye tværkommunale beredskabsenheder. Det står nu klart, at kommunerne som aftalt etablerer maksimalt 20 nye enheder. KL betegner resultatet som meget tilfredsstillende – og mener, at det viser, at kommunerne er troværdige aftalepartnere.

I disse uger finder flere og flere kommuner sammen i nye beredskabsenheder. Men en række af disse samarbejder skal måske tages op til fornyet overvejelse, for kommunerne ser ud til at være i gang med at oprette 3-4 beredskaber flere end den grænse, som regeringen har fastsat. KL vil derfor have kommunerne til at genoverveje deres samarbejdsplaner.

Hvert år koster de danske brandvæsener ca. 1,3 mia. kr. i drift, hvortil kommer investeringer på 50-100 mio. kr. Dermed er det store summer, som skal flyttes rundt, når de nuværende 87 beredskaber i den kommende tid skal reduceres til 20. KL har netop udsendt en vejledning, der beskriver, hvordan økonomi og opgaveportefølje kan håndteres i de nye beredskaber.