Brandvæsen

Kommuner vil have 100 mio. kr. ekstra til beredskabet

Onsdag gik forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i gang, og regeringen lægger op til, at forsvarsforliget også skal omfatte beredskabet. Det er dog kun det statslige beredskab, som regeringen vil styrke, men kommunerne mener, at det kommunale beredskab skal tilføres 100 mio. kr. om året – samt et engangsbeløb på 170 mio. kr. til bl.a. materiel. Samtidig ønsker kommunerne at få værnepligtige på de lokale brandstationer.

Brandvæsen

Socialdemokraterne: Kommunerne foreslog selv beredskabsbesparelserne

Det var kommunerne – og dermed beredskaberne – selv, som mente, at der kunne effektiviseres på beredskaberne. Derfor er det også kommunerne, som må tage initiativ til nye forhandlinger, hvis besparelserne skal annulleres. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraterne, og heller ikke hos Dansk Folkeparti er der opbakning til, at staten skal tage initiativ til at annullere besparelserne.

Brandvæsen

Vil have regeringen til også at droppe kommunale beredskabsbesparelser

Regeringen har besluttet, at det statslige beredskab skal friholdes for en ellers vedtaget besparelse på 125 mio. kr. Årsagen er ifølge forsvarsministeren især den aktuelle flygtningesituation, oversvømmelser og terrortruslen. Men det er også udfordringer, som påvirker de kommunale beredskaber – og derfor vil KL nu have regeringen til også at opgive sparekravene til kommunerne.

Brandvæsen

KL: Stadig grundlag for bæredygtige kommunale beredskabsenheder

Selv om regeringen har besluttet, at der ikke skal nedlægges statslige beredskabscentre, er der stadig grundlag for, at de nye kommunale beredskabsenheder bliver bæredygtige og får skabt tværkommunal synergi. Det mener KL, som har noteret sig den nye udmelding fra regeringen – og til gengæld nu forventer, at der bliver sat fuld fart på det lovgivningsarbejde, som skal fjerne barriererne for beredskabsenhederne.

Brandvæsen

KL advarer politikere mod at annullere beredskabsbesparelser

Hvis Folketinget fredag vedtager et forslag om at annullere besparelserne på det statslige beredskab, så bortfalder forudsætningerne for regeringens aftale med KL om den nye kommunale beredskabsstruktur samtidig, advarer KL. Konsekvensen vil nemlig være, at kommunerne ikke som planlagt kan få lov til at overtage en række opgaver fra Beredskabsstyrelsen.