
Over 2.000 hjerteløbere har været alarmeret 533 gange
Siden Danmarks største hjerteløberordning blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017, har 2.152 af de frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter.