Brandvæsen

Store problemer med bemanding af brandstationen i Hornbæk

Næsten hver dag er der problemer med at dække vagterne på brandstationen i Hornbæk, fordi de fleste af stationens deltidsbrandfolk ikke arbejder i lokalområdet. Helsingør Kommunes beredskabschef mener, at den fagligt bedste løsning vil være, at der etableres et beredskab med faste brandfolk i Helsingør, men af hensyn til kommunens økonomi anbefaler han en anden løsning.

Brandvæsen

Borgmester: Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd

Ved månedsskiftet kunne Helsingør Kommunes Beredskab fejre 5 års jubilæum, og i den anledning har beredskabet fået en hilsen fra borgmester Benedikte Kiær. Og der er rosende ord fra beredskabets politiske chef, der konstaterer, at responstiderne og arbejdsmiljøet er blevet forbedret, og at økonomien er god. ”Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd”, skriver borgmesteren.

Google Streetmap
Brandvæsen

Brandvæsen skal drive nyt depot med COVID-19-værnemidler

Før sommerferien besluttede byrådet i Helsingør Kommune, at der skal oprettes et centralt COVID-19-værnemiddeldepot. Det sker for at sikre en overordnet central styring af indkøb, leverance og sundhedsfaglig rådgivning vedrørende værnemidler til alle ansatte i Helsingør Kommune. Det er Helsingørs brandvæsen, der står for den daglige drift at værnemiddeldepotet.

Brandvæsen

Debat: Et nært beredskab sikrer tryghed og er effektivt

Dansk Folkeparti åbnede i sidste måned op for, at staten kunne overtage de kommunale beredskaber. Men debatten burde i stedet handle om, hvordan man kan sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne – frem for at statsliggøre beredskaberne og trække dem endnu længere væk fra borgerne. Det skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i dette debatindlæg.

Brandvæsen

Helsingør vil anskaffe ny ”Kronborgsprøjte”

Kronborg Slot er et af de særlige risikoobjekter i Helsingør Kommunes Beredskabs dækningsområde, men slottets adgangsforhold stiller særlige krav til materiellet. Derfor råder beredskabet over en ”Kronborgsprøjte”, som er lille nok til, at den kan komme igennem slottets små porte. Beredskabet er imidlertid på udkig efter en erstatning for det nuværende køretøj.

Brandvæsen

Nordsjællands Brandvæsen bliver nu opløst – og reetableret

Processen omkring Helsingør Kommunes udtræden af Nordsjællands Brandvæsen er nu afsluttet. I praksis er det sket ved, at det hidtidige Nordsjællands Brandvæsen er blevet opløst, hvorefter de fire tilbageværende ejerkommuner har etableret et nyt brandvæsen med samme navn. Helsingør Kommune skal i forbindelse med opløsningen betale 2,2 mio. kr. til de øvrige kommuner.

Brandvæsen

Helsingør Kommune har ansat sin nye beredskabschef

Efter Helsingør Kommunes beslutning om at forlade Nordsjællands Brandvæsen, er kommunen nu ved at etablere et selvstændigt beredskab. Manden i spidsen for det nye beredskab bliver Søren Lundhild, der kommer fra en stilling som viceberedskabschef i Slagelse Kommune – og som indtil denne kommunes udtræden af Vestsjællands Brandvæsen var udset til at blive brandvæsenets første operative chef.