Brandvæsen

Afviser beskyldninger fra tidligere beredskabschef

Tidligere på måneden blev Kolding Kommunes forhenværende beredskabschef, Claus Andresen, idømt seks måneders betinget fængsel for mandatsvig. Under retssagen gav Claus Andresen udtryk for, at hele sagen var en hævnaktion fra Koldings beredskabsdirektør, John Bejerholm, fordi Claus Andresen havde sendt beredskabsdirektøren på tvungen ferie under Seest-katastrofen. Men Koldings borgmester og viceborgmester afviser de beskyldninger – John Bejerholm var aktiv i døgndrift i de kritiske dage efter eksplosionen.

Brandvæsen

Advokatundersøgelse frikender Kolding Kommune

En advokatundersøgelse frikender Kolding Kommune for ansvar i forbindelse med den fyrværkeribranden i Seest. Dermed kan ofrene for branden ikke kræve erstatning af kommunen. Undersøgelsen, der blev præsenteret for Kolding Byråd mandag, har gennemgået kommunens sagsbehandling i forbindelse med godkendelsen af fyrværkerifabrikken.

Brandvæsen

Fyrværkeribranden: Kolding Kommune betaler regning for ødelagt materiel

Byrådet i Kolding har vedtaget, at Kolding Kommune betaler 120.000 kr. til Vamdrup Kommune til dækning af de to køretøjer fra Vamdrup Brandvæsen, som gik tabt ved fyrværkeribranden i november. En tankvogn og en indsatsledervogn fra Vamdrup Kommune gik tabt ved branden, men ifølge Beredskabsstyrelsen var Kolding Kommune ikke juridisk forpligtet til at betale for køretøjerne.

Brandvæsen

Fyrværkeribranden: Kommunikationsvogn var ubrugelig

Beredskabsstyrelsens nye ledelses- og kommunikationsvogn til 4,5 mio. kr. var fuldstændig ubrugelig i forbindelse med fyrværkeribranden i Kolding. Vognen dur kun til at lave kaffe i og holde chefmøder. Det siger Koldings beredskabschef, efter at Beredskabsstyrelsen i en intern evaluering af indsatsen har kritiseret, at indsatsledelsen ikke brugte kommunikationsvognen.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Fyrværkeribranden: Hæder til brand- og politifolk

Tre brandfolk og to politifolk bliver belønnet af Carnegiefonden for udvist heltemod i forbindelse med fyrværkeribranden i Kolding. De fem koldingensere får 10.000 kroner for deres indsats ved branden, hvor de med fare for deres eget liv forsøgte at genoplive brandmanden Max Jørgensen, der blev ramt af trykbølgen fra den første større eksplosion.

Brandvæsen

Fyrværkeribranden: Fejl at rapport blev offentliggjort

Det var en fejl, at Beredskabsstyrelsen tirsdag offentliggjorde en evalueringsrapport om det statslige redningsberedskabs assistancer og indsats ved fyrværkeribranden i Kolding. Rapporten var alene en intern rapport, der skulle indgå i den samlede evaluering i forbindelse med fyrværkeribranden i Kolding, som politimesteren i Kolding forestår, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Brandvæsen

Fyrværkeribranden: Evaluering af den statslige indsats

Beredskabsstyrelsen har netop afsluttet en intern evaluering af det statslige beredskabs indsats i forbindelse med fyrværkeribranden i Kolding. Konklusionen er, at indsatsen og samarbejdet generelt fungerede godt, men der var også problemer på flere områder. Blandt andet fik flere enheder inden indsættelsen ikke information om, at der var sket eksplosioner. Indsatsen tømte de fleste af landets beredskabscentre for mandskab og materiel, og der bør ses nærmere på beredskabets dimensionering.