
Frederiksborg Brand & Redning får penge til at starte tre nye brandkadethold
Organisationen Unge i Beredskabet, der er støttet af Velux-Fonden og Forsvarsministeriet, har tildelt Frederiksborg Brand & Redning økonomiske midler til at opstarte tre nye brandkadethold til september 2019. Ordningen vil omfatte unge fra Hillerød, Furesø og Gribskov kommuner, og brandkadetholdene bliver bredt forankret i de respektive kommuner.