Præhospital

Ambulancefolk i kamp mod deres fagforening

Nyheden om, at FOA har indgået overenskomst med Samariten, bliver ikke modtaget positivt hos de ambulancefolk, som overenskomsten omfatter. Brandfolkenes Klub i København har nemlig regnet sig frem til, at deres medlemmer vil få 2.600 kr. mindre om måneden end hvis de – som de andre privatansatte ambulancefolk – blev omfattet af 3F-overenskomsten. Samtidig indebærer overenskomsten med Samariten, at antallet af døgnvagter øges med fem om året. Brandfolkenes Klub opfordrer derfor på det kraftigste FOA’s hovedbestyrelse til at forkaste overenskomsten.

Præhospital

Samariten har indgået overenskomst med FOA

FOA og Samariten har nu indgået overenskomst. Overenskomsten dækker det samme område, som FOA hidtil har overenskomstdækket med offentlige myndigheder, og dermed gælder overenskomsten for opgaver, som Samariten måtte overtage i København, på Frederiksberg og i Roskilde. Den nye overenskomst er en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst til FOAs offentlige overenskomst, og det betyder, at løn- og ansættelsesvilkår for FOA-medlemmer, der ansættes ved Samariten, vil være uændrede. FOA afviser ikke, at der også kan blive tale om en overenskomst, der dækker Samaritens aktiviteter i Region Sjælland.

Præhospital

FOA: Politikerne spiller hasard med borgernes liv

Politikerne i Region Hovedstaden er tekniske barbarer, der tror, at man kan reducere antallet af ambulancer i København og smide 100 års erfaring med ambulancekørsel overbord uden at det vil få konsekvenser – og det er både dumt og naivt. Sådan lyder FOA’s karakteristik af resultatet af Region Hovedstadens udbud af ambulancekørslen. FOA organiserer de københavnske ambulancefolk, og fagforeningen frygter, at mange ambulancefolk nu vil søge andet arbejde.

Præhospital

Åben krig mellem fagforeninger om ambulance-overenskomster

Regionernes udbud af ambulancekørselen har resulteret i, at en eller flere nye ambulanceoperatører er på vej ind på markedet. Og det har ført til åben krig mellem de to fagforeninger, der organiserer de danske ambulancereddere. 3F organiserer Falcks reddere, mens FOA organiserer de kommunale ambulancefolk, og de to fagforeninger kæmper nu om at indgå overenskomster med de nye ambulanceoperatører. FOA er langt mindre end 3F, men alligevel indgik FOA en tiltrædelsesoverenskomst med svenske Ulfab – inden Ulfab blev opkøbt af Falck. FOA’s overenskomst er langt billigere for ambulanceoperatørerne end 3F’s, og Falck-redderne i Region Sjælland frygter, at Samariten indgår overenskomst med FOA. Det vil nemlig koste hver redder op til 5.000 kr. om måneden.

Brandvæsen

Brandfolk: Fagforening stavnsbinder os

Utilfredsheden med fagforeningen FOA stiger fortsat blandt de københavnske brandfolk. Især mener brandfolkene, at FOA har forhandlet et særdeles dårligt overenskomstresultat hjem, hvor lønstigningen ligger væsentligt under den tilsvarende lønstigning for redderne i Falck. Men samtidig mener brandfolkene, at FOA tilsidesætter tidligere samarbejdsaftaler og at FOA nu bruger økonomisk pres for at tvinge brandfolkene til at ændre struktur. Brandfolkenes ønske er at gå sammen med de privatansatte reddere og danne en fælles fagforening, men FOA nægter at afgive forhandlingsretten frivilligt.

Brandvæsen

Kritik af udlån af køretøjer til strejkende brandfolk

Beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen møder nu kritik, fordi han lørdag lånte både brandkøretøjer og en enkelt ambulance ud til de strejkende brandfolk. De kommunale beredskabskøretøjer blev brugt som blikfang på Stændertorvet i Roskilde, hvor brand- og ambulancefolkene sammen med andre strejkende medlemmer af fagforbundet FOA delte løbesedler ud i anledning af den igangværende strejke.

Brandvæsen

Strejke rammer brandvæsenet i Roskilde

Dele af det FOA-organiserede personale i Roskilde Brandvæsen nedlagde onsdag morgen arbejdet. Et nødberedskab klarer alle akutte brand- og ambulanceudrykninger, men en række andre opgaver vil ikke blive udført. Det drejer sig blandt andet om sygetransport, kørsel med skiltetrailer og udrykning til tyverialarmer. Desuden besvarer vagtcentralen ikke opkald til brandvæsenets hovednummer.

Brandvæsen

Fagforeninger: Brand- og redningsfolk er i fare efter forlig

3F og FOA går nu sammen i en fælles henvendelse til landets kommuner og beredskabskommissioner. De to fagforbund frygter alvorligt for brand- og redningsfolks sikkerhed efter det indgåede beredskabsforlig mellem regeringen og en del af folketingets partier. Formændene for 3F og FOA, Poul Erik Skov Christensen og Dennis Kristensen, skriver nu i et brev, der tilsendes alle medlemmer af beredskabskommissionerne, at forliget er en sikkerhedsrisiko, hvis man lokalt beslutter, at en førsteudrykning skal bestå af seks mand.

Brandvæsen

Fagforening kritiserer Beredskabsstyrelsen

Når den nye, risikobaserede dimensionering træder i kraft skal kommunerne sende deres risikovurderinger til Beredskabsstyrelsen, som skal vurdere dem. Men Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har ikke den store tiltro til Beredskabsstyrelsen. FOA mener, at Beredskabsstyrelsen tilsidesætter Branchearbejdsmiljørådets minimumsvejledninger, og fagforeningen er særligt fortørnede over, at Beredskabsstyrelsen ifølge FOA har fået Arbejdstilsynet til at ændre deres udmeldinger om røgdykkeres sikkerhed.

Brandvæsen

FOA klager over brandvæsen

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), der organiserer brandfolkene i Aalborg, har klaget til Beredskabsstyrelsen over to udrykninger den 18. august i år, hvor Beredskabscenter Aalborg ifølge FOA rykkede ud med for lav bemanding to gange inden for ganske kort tid. “Det er alt for farligt. Vi er bekymrede for vores folks sikkerhed, og derfor har vi klaget til Beredskabsstyrelsen”, siger Kurt Bentsen fra FOA i Aalborg til Nordjyllands Radio.