Aldrig har der i Danmark manglet flere ambulancereddere. Alligevel står mere end halvdelen af de redderelever, som har bestået grunduddannelsen, uden læreplads. Det er uretfærdigt overfor de unge, som har brugt tid på uddannelsen. Men en væsentlig del af ansvaret ligger også hos erhvervsskolerne, der optager for mange elever, mener FOA.
Efter 3½ års sagsbehandlingstid har Jan Tørning som den første danske brandmand fået anerkendt sin PTSD som en arbejdsskade hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Jan er på grund af sin PTSD i dag på førtidspension efter 32 år som brandmand og i beredskabet. Hans sygdom viser sig ved traumatiske flashbacks.
I den kommende tid skal politikerne i Region Syddanmark tage stilling til, om regionens ambulancekørsel helt eller delvist skal sendes i udbud. Hos FOA, der organiserer de offentligt ansatte ambulancereddere, er holdningen klar: Udbud af ambulancedriften skaber flugt fra faget, og derfor ligger opgaven bedst hos regionerne og ikke hos private operatører.
Når regionernes AMK-vagtcentraler i dag ikke har en ledig sundhedsfaglig visitator til at besvare 112-opkald, så resulterer opkaldene i, at der automatisk sendes en ambulance med udrykning. Den ordning vil regionerne gøre permanent, men ifølge FOA medfører det en helt uacceptabel belastning af ambulancerne, der sendes på unødvendige udrykninger. I stedet foreslår FOA, at opkaldene stilles direkte om til ambulancen, så ambulancebehandlere og paramedicinere selv kan vurdere opkaldets karakter og alvor.
Ny forskning har vist, at der nu er tilstrækkelig evidens for, at i hvert fald to kræftformer kan være udløst af arbejdet som brandmand. Samtidig viser forskningen, at der er yderligere fem kræftformer, hvor der er evidens – om end begrænset – for en sammenhæng mellem kræft og jobbet som brandmand. Fagforeningen FOA vil på baggrund af forskningen insistere på, at gamle sager om kræft blandt brandfolk genoptages til fornyet vurdering.
Der bliver nu sat en proces i gang, som kan skabe mere tryghed og mere klarhed om, i hvilke situationer udrykningskørsel er nødvendig, og hvilke konsekvenser trafikulykker, hvor et udrykningskøretøj er involveret, skal have for føreren. Det skriver Reiner Burgwald, der er formand for teknik- og servicesektoren i FOA, i dette debatindlæg på baggrund af et møde med transportminister Trine Bramsen.
Det er føreren af en ambulance, der er ansvarlig under kørsel, og derfor er det ham eller hende, der i sidste ende skal afgøre om det er nødvendigt at køre med udrykning. Regionernes AMK-vagtcentraler må således ikke pålægge redderne at køre udrykningskørsel som standard, f.eks. hvis der er travlt nytårsaften. Det slår FOA fast efter en dialog med Transportministeriet.
Hvad enten man sidder og disponerer ambulanceturene, eller er en af dem der modtager turene i ambulancerne, så er den gensidige forståelse altafgørende for, at opgaven kan løses optimalt. Derfor bør disponenterne på regionernes AMK-vagtcentraler have en ambulancefaglig baggrund. Det skriver Thomas Brücker fra FOA i dette debatindlæg.
Selv om ambulanceområdet er presset i bund og mængden af 112-opkald stiger, så indeholder regeringens udspil til en stor sundhedsreform ingen løsning på problemerne. Ambulanceområdet har hårdt brug for både førstehjælp og mere langsigtet pleje og omsorg, og set med ambulance-briller var udspillet derfor et antiklimaks. Det skriver Reiner Burgwald og Torben Hollmann fra FOA i dette debatindlæg.
Pengene fra regeringens vinterpakke kan kun gå til ansatte i regionerne. Så for ambulanceredderne i Region Hovedstaden er det kun de 65 ambulancebehandlere og paramedicinere, der er ansat direkte hos regionen, som kan få del i pengene. Det skriver sektorformand Reiner Burgwald fra FOA i dette debatindlæg.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo